Den nye kommuneplan i København er vedtaget, og dermed er de overordnede rammer for byens udvikling i de kommende 12 år på plads.
Danmarks Statistik forventer en befolkningstilvækst på 29.000 indbyggere i København frem mod 2036, men i Københavns Kommunes egen befolkningsprognose fra 2024 forventes København at vokse med cirka 59.000 indbyggere frem mod 2036.
Ifølge kommuneplanen hænger den markante forskel mellem prognoserne blandt andet sammen med, at Danmarks Statistik fremskriver de anormale flyttemønstre under coronapandemien i 2020 og 2021, mens Københavns Kommune forventer en tilbagevenden til de flyttemønstre og bosætningspræferencer, som sås før pandemien. Derudover forventer Danmarks Statistik en lavere vækst i fødselstallet end Københavns Kommune.
Læs også: Lokalplan for næste etape af Nordhavn er på vej
Under alle omstændigheder skal der bygges nye boliger. I kommuneplanen udstikkes rammerne for 40.000 nye boliger i København i de næste 12 år.
– De kommende år bliver vi mange flere københavnere – dem skal vi skabe plads til, så København forbliver en by, vi kan bo i hele livet. Samtidig er de stigende boligpriser en kæmpe udfordring for rigtig mange Københavnere, der allerede bor i byen, udtaler overborgmester i Købennavns Kommune, Lars Weiss (S).
Med Kommuneplan 2024 muliggøres blandt andet udvikling af Østhavnen som ny bydel, der skaber plads til første etape af et nyt bykvarter på Kløverparken og på længere sigt udvikling af Refshaleøen og Lynetteholm. Desuden bliver der plads til nye byområder på Nørrebro og Østerbro ved Vingelodden og Helgoland ved Svanemøllen Station.
Læs også: Anlæg af Lynetteholm kan fortsætte
Med Kommuneplan 2024 prioriteres en udvikling med en høj bebyggelsestæthed i byudviklingsområder og stationsnære områder. Den planlagte bebyggelsestæthed er i mange tilfælde på 150-185 procent i disse områder.
Den forholdsvis høje bebyggelsestæthed skal understøtte en bæredygtig byudvikling med passagergrundlag for den kollektive trafik. Bebyggelsesprocenten fastlægges dog i hvert enkelt tilfælde på baggrund af de konkrete forhold.
I Kommuneplan 2019 blev der udlagt arealer til byudvikling i perioden frem til 2031. Samlet set kunne disse arealer rumme omkring 4 millioner etagemeter boligbyggeri og 2,8 millioner etagemeter erhvervsbyggeri. Efterfølgende er en del af arealerne blevet udviklet og udbygget. Det gælder blandt andet Ørestad, Sydhavn og en stor del af Carlsberg.
Den resterende rummelighed i de områder, som var udlagt som byudviklingsområder i Kommuneplan 2019, er på cirka 2,9 millioner etagemeter boligbyggeri og cirka 2,1 erhvervsbyggeri. Hertil kom perspektivområderne, som for eksempel Ydre Nordhavn, Refshaleøen, Kløverparken og en eventuel fremtidig byudvikling af Lynetteholm.
Læs også: Transportminister bremser lokalplan for Jernbanebyen
Der vurderes at være behov for at opføre cirka 3,3 millioner etagemeter boliger og cirka 2,4 millioner etagemeter erhverv i planperioden fra 2024 til 2036. Derfor udlægger Kommuneplan 2024 fire nye byudviklingsområder og justerer på afgrænsningen af to andre byudviklingsområder.
Lynetteholm skal på længere sigt udvikles til en helt ny bydel med plads til cirka 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser. Det forventes, at By & Havn udarbejder en strukturplan for byudviklingen af Lynetteholm efter 2026, og på baggrund af strukturplanen udarbejdes efterfølgende helhedsplaner, kommuneplanrammer, samt lokalplaner for de enkelte kvarterer.
De nye byudviklingsområder i Kommuneplan 2024
Kløverparken
Planlægningen og udviklingen af området skal ses i sammenhæng med undersøgelserne af bedre adgang til Østhavnen med bil, kollektiv trafik, cykel og gang. En fuld udbygning af området er betinget af, at der etableres en ny metrolinje til området og en østlig ringvej.
Der kan dog igangsættes en første etape af byudviklingen med vedtagelse af en lokalplan, hvis der er truffet beslutning om, at en ny metrolinje til området og en østlig ringvej åbner i 2035.
Planlægningen forudsætter desuden, at der sker en afklaring af miljø- og risikoforhold, idet planlægningen ikke må indskrænke eksisterende produktionsvirksomheders drifts- og udviklingsmuligheder.
Svanemøllen Station
DSB planlægger at rømme værkstedsarealerne ved Strandvænget (Helgoland) i 2030 og ønsker samtidig at overdække en del af jernbanearealerne ved Svanemøllen Station.
Udviklingen af området kan blandt andet være med til at skabe bedre sammenhæng mellem Østerbro og havnen, lyder det i kommuneplanen.
Vingelodden
Udviklingen af de tidligere erhvervsarealer mellem Rovsingsgade, Tagensvej, Lersø Park Allé og jernbanen skal give mulighed for boligbyggeri og øge de bymæssige kvaliteter i området.
Teglholmens Vestkaj
MAN Energy Solutions forventer at flytte virksomheden til et udviklingsområde i Roskilde i anden halvdel af 2020’erne. Ejendommen inddrages i første del af planperioden ved at justere afgrænsningen af byudviklingsområdet på Teglholmen.
Nordhavn
By & Havn har opdateret strukturplanen for Nordhavn, blandt andet på baggrund af beslutning om den fremtidige metrolinjeføring i området. Derfor justeres afgrænsningen af rækkefølgen for byudviklingen af arealerne i Nordhavn.
Status på byudviklingsområder
Flere byudviklingsområder er fuldt udbyggede, eller vil være det, inden for få år. Det gælder for eksempel Grønttorvet og F.L. Smidth i Valby samt Carlsberg på Vesterbro.
De store byudviklingsområder i Ørestad og Sydhavn er, efter årtiers udbygning, langt i deres udvikling og flere bykvarterer i områderne forventes at være fuldt udbyggede inden for en kort årrække.
På Nordøstamager forventes områderne mellem Strandlodsvej og Amager Strandvej at være fuldt udviklet inden for få år, mens der er igangsat planprocesser for byudviklingsområderne ved Vermlandsgade og Siljangade.
For Jernbanebyen, og arealerne omkring Bådehavnsgade, er der igangsat planprocesser, mens arealer langs Sydhavnsgade allerede er lokalplanlagt og under udvikling.
Kilde: Københavns Kommune.
