Teoretiske beregninger viser, at man kan spare cirka 30 procent af energiforbruget ved at energirenovere, men udregningen tager ikke hensyn til, hvad beboernes adfærd betyder for den reelle energibesparelse. Ny forskningsrapport – Beboernes betydning for den realiserede varmebesparelse ved renovering af boliger – fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at det nærmere er det halve – cirka 15 procent, man reelt kan opnå, hvis der ikke gøres mere i forhold til beboeradfærd og andre faktorer som eksempelvis manglende indregulering. En energirenovering giver således ikke nødvendigvis en varmebesparelse som forventet på baggrund af teorien.
– De teoretiske beregninger af potentialet for energibesparelser tager udgangspunkt i nogle ideelle forhold. De er ikke udviklet til at forudsige det reelle forbrug eller besparelser. Skal man lave den reelle udregning, skal man også inkludere beboernes adfærd, siger Kirsten Gram-Hanssen, der er professor ved BUILD på Aalborg Universitet.
Rapporten viser, at der frem for et besparelsespotentiale på cirka 30 procent, skal regnes med et besparelsespotentiale på 12-18 procent ved energirenovering af de eksisterende boliger, hvis der ikke iværksættes yderligere tiltag for at dæmme op for de problemstillinger, som denne rapport peger på.
– Vi kan ikke isolere os ud af klimaproblemerne, men energieffektivisering er stadig en væsentlig del af løsningen. En anden del som vi skal til at arbejde med, er det stødt stigende antal kvadratmeter bolig som opvarmes per person i Danmark, da dette er et væsentligt element i, at det samlede danske energiforbrug til opvarmning i boliger ikke falder, på trods af bedre isolerede boliger, siger Kirsten Gram-Hanssen.
– De 30 procent teoretiske besparelser ved energirenovering tager udgangspunkt i, at indetemperaturer og brug af bygningerne er identisk før og efter renovering – men det er sjældent rigtigt. Der er næsten altid lidt varmere efter renovering i bygningerne. Det er ikke fordi, beboerne bevidst skruer op for varmen, men husene er bedre til at holde på varmen, og derfor bliver der lettere varmere. Beboerne får dermed også en højere komfort efter en energirenovering, siger hun.
Rapporten er iværksat på baggrund af udbud fra Energistyrelsen og udarbejdet af forskere fra Forskningsgruppen for Bæredygtige Byer og Hverdagspraksis: Professor Kirsten Gram-Hanssen, seniorforsker Jesper Ole Jensen, seniorforsker Anders Rhiger Hansen, postdoc Gianluca Trotta, postdoc Katinka Johansen.
Rapporten giver forskellige svar på, hvorfor forskellen på den teoretiske og den reelle besparelse er så anseelig, blandt andet:
- Manglende indregulering af varme og ventilationsanlæg efter renovering.
- Højere temperatur i boligerne efter renovering.
- En større del af boligen opvarmes.
