Ludvig Abildtrup, asset manager, Citycon. Foto: PR.
Ludvig Abildtrup, asset manager, Citycon. Foto: PR.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

I næsten to år har Ludvig Abildtrup været en del af Citycon’s danske hold, hvor han har fungeret som associate asset manager.

I sin nye rolle som asset manager vil Ludvig Abildtrup få ansvar for Citycon’s to danske centre. Han overtager rollen som asset manager fra Jacob Bannor, der har stået i spidsen for Citycon i Danmark siden 2015.

Det skriver ejendomsselskabet med base i Finland i en pressemeddelelse.

– Vi er glade for, at Ludvig Abildtrup har takket ja til rollen som asset manager. Siden 2022 har han gået engageret ind i arbejdet med at udvikle vores bycentre og sikre den gode oplevelse for vores kunder. Vi er overbeviste om, at Ludvig fremover vil lede arbejdet i Danmark til gavn for både lejere og alle de mennesker, som hvert år besøger Albertslund Centrum og Strædet i Køge, udtaler Sanna Yliniemi, senior vice president for Asset Management hos Citycon.

Læs også: Nu gøres der klar til første etape af ny bydel i Albertslund

– Samtidig tager vi i slutningen af august afsked med Jacob Bannor, der i næsten ni år har været en meget vigtig del af Citycon. Han har ydet en stor indsats, mens både Strædet og Albertslund Centrum har gennemgået en omfattende udvikling. Det fortjener han en stor tak for.

Ludvig Abildtrup har erfaring som ejendomsmægler og har blandt andet arbejdet som erhvervsmægler. Han glæder sig til at påtage sig den nye rolle.

– Jeg ser frem til at påtage mig det nye ansvar og er taknemmelig for den tillid, Citycon har vist mig. Både Strædet og Albertslund Centrum er over de seneste år blevet foretrukne handelsdestinationer for mange. Jeg glæder mig til at fortsætte den gode dialog med de mange lejere og sikre, at dem, der besøger os, fortsat møder et spændende udvalg af butikker, spisesteder og kulturelle oplevelser, siger Ludvig Abildtrup.

Læs også: Fond vil bygge 50 billige boliger i Køge Nord

Citycon ejer Albertslund Centrum, Strædet i Køge og 30 andre bycentre i de nordiske og baltiske lande.

Albertslund Centrum blev bygget som et af Danmarks første butikscentre i 1965. Citycon overtog centret i 2012, og i dag har Albertslund Centrum årligt 5 millioner besøgende.

Strædet i Køge blev opført i 2017 som en åben butiksgade, der forbinder togstationen med Køges historiske bymidte. Gaden byder i dag på 40 butikker, caféer, restauranter og en biograf med seks sale.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling