Hver kvadratmeter tæller på Frederiksberg. Sådan lyder det i kommunens nye bystrategi med henvisning til, at Frederiksberg Kommune med et areal på 8,7 kvadratkilometer og godt 105.000 indbyggere er den tættest befolkede kommune i Nordeuropa.
I de kommende 10 år forventes det, at antallet af borgere i hovedstadskommunen stiger med 3 procent. Tendensen har gennem de seneste år været, at andelen af småbørnsfamilier er faldende, mens der til gengæld bliver flere seniorer.
Der er i dag cirka 56.400 boliger på Frederiksberg, hvoraf 96,5 procent er etageboliger. I 46 procent af alle husstande bor der enlige.
Frederiksbergs nye kommuneplanstrategi hedder Frederiksberg Bystrategi, og den udstikker retningslinjerne for især byens fysiske udvikling i de kommende år.
– Byen skal være ren, grøn, pæn og tryg – og danne en, levende og bæredygtig ramme om vores liv. Og det skal denne strategi bidrage til. Samtidig skal den være med til at sikre, at vi giver en endnu bedre by videre til fremtidige generationer. Jeg er utroligt glad for strategien og for det brede samarbejde om den, og nu glæder jeg mig til at se den blive til konkret virkelighed for os alle sammen i de kommende år, udtaler Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt (S) i en pressemeddelelse.
Frederiksberg Bystrategi rækker 12 år ud i tiden. Den er udgangspunktet for kommuneplaner, som laves hvert fjerde år og for lokalplaner for konkrete områder og projekter.
– Den kommer til at være et vigtigt pejlemærke for os alle sammen i Frederiksberg Kommune – uanset hvor og med hvad, vi arbejder. Det grønne, det bæredygtige, det trygge og det mangfoldige er gennemgående og vigtige temaer i al byudvikling såvel som i det i det daglige arbejde og i tæt samskabelse med borgerne og byens andre aktør. Det kommer den her strategi til at bidrage til, udtaler formand for Frederiksberg Kommunes By- og Erhvervsstrategiske udvalg, Lone Loklindt (RV).
Strategien opstiller fem pejlemærker for de kommende års udvikling. Der er blandt andet fokus på bæredygtighed og udvikling af grønne byrum. Desuden skal der være “balance mellem boligtyper og ejerformer, og der skal være flere boliger til mennesker med almindelige indkomster”.
Kommunen vil blandt andet samarbejde med almene boligorganisationer om byggeri af nye almene boliger til forskellige målgrupper, og stille krav om mindst 25 procent almene boliger i lokalplaner for nybyggeri samt ved omdannelse.
Store og små byudviklingsprojekter på tegnebrættet
Desuden vil kommunen fremme nye former for boliger og boformer, der understøtter fællesskaber. Eksempelvis samarbejder Frederiksberg Kommune med Fonden for Billige Boliger om et nyt seniorbofællesskab, der fungerer som pilotprojekt for et muligt lignende projekt på hospitalsgrunden.
Netop hospitalsgrunden er det helt store byudviklingsprojekt i kommunen. Der er en forventning om at første del af grunden vil kunne overdrages fra Region Hovedstaden til Frederiksberg Kommune i 2027. Herefter skal Frederiksberg Kommune skal stå for udvikling og videresalg af området.
Forud for overtagelsen vil de første grund- og bygningsudbud skulle afholdes, hvorefter der ud fra valgt tilbudsprojekt, skal udarbejdes en byggeretsgivende projektlokalplan.
Udbudsprocessen og lokalplanprocessen ligger i forlængelse af hinanden og kan hver vare op til et år. Det betyder, at de første udbud vil skulle i gang i 2025, for at den konkrete omdannelse kan gå i gang i 2027.
Frederiksberg Kommune arbejder også med fortsat udvidelse af metronettet, og kommunen har i samarbejde med Københavns Kommune vedtaget et idéoplæg, der viser, hvordan området under Bispeengbuen kan udvikles med nye grønne byrum og forbindelse.
CBS og Københavns Universitet arbejder hver især med udviklingsplaner for campusområderne ved Flintholm og Rolighedsvej, mens der endnu ikke er meget nyt om projektet Start-Up City på den gamle posthusgrund.
Området omkring Frederiksberg Bakke rummer ifølge bystrategien yderligere potentiale. For idrætsanlægget på Pile Allé er visionen at skabe tidssvarende sportslige rammer af høj arkitektonisk kvalitet.
Omkring Solbjerg Parkkirkegård er der potentiale for at skabe nye grønne byrum, og ved Nordens Plads er der “store potentialer for at kunne blive en grøn oase præget af idræt, kultur og uderum til ophold.”
Endeligt arbejder kommunen med “en helhedsorienteret områdeudvikling” for Kvarteret Finsensvej Vest.
De fem pejlemærker for byudvikling på Frederiksberg
Frederiksberg går forrest
Bæredygtighed, i bred forstand, er udgangspunkt for al byudvikling og byomdannelse på Frederiksberg. Med et lokalt fokus og globalt ansvar udforsker vi mulighedsrummet for bæredygtige løsninger og går forrest med bæredygtige initiativer. Vi udvikler byen efter helhedsorienterede og cirkulære principper.
Ingen byudvikling uden bynatur
Hver gang der bygges nyt, eller eksisterende bebyggelse omdannes, sørger vi for, at byen bliver grønnere. Vi ser udviklingen af byen som en mulighed for at skabe flere grønne, blå og attraktive byrum, for at styrke bynaturen og biodiversiteten, og for at byen skal opleves bæredygtig. Vi fastholder byens eksisterende grønne kvaliteter, stiller krav til biofaktor i det enkelte projekt, og sørger altid for at skabe grønne områder og bynatur af høj kvalitet.
Vi laver skræddersyede løsninger
Frederiksberg er en tæt bebygget og befolket by. Når vi udvikler og omdanner byen, har det betydning for mange mennesker og for klimaet – nu og i fremtiden. Når vi udvikler, fokuserer vi derfor på kvalitet og giver tid til at træffe de beslutninger, som gør byen til et godt sted at leve, besøge og drive erhverv i. Vi laver skræddersyede løsninger, der passer til det specifikke sted og forstærker byens eksisterende kvaliteter.
Vi tænker flere formål sammen
Hver kvadratmeter tæller på Frederiksberg. Vi tænker derfor altid flere formål sammen, når vi udvikler byen. Vi fokuserer på at skabe synergieffekter og merværdi til gavn for den enkelte borger og aktør, klima og miljø, samt for Frederiksberg som by.
Vi udvikler byen i fællesskab
Vi skaber de planmæssige rammer for livet i byen, men det er borgerne og byens aktører, som er eksperter i det liv, de lever på Frederiksberg. Borgerne og aktørerne præger hele tiden byen gennem deres handlinger, engagement og ved at tage ansvar for deres omgivelser og medmennesker. Når vi udvikler byen, ønsker vi at understøtte og fremme dette. Gennem dialog, involvering og tværgående samarbejde søger vi hele tiden at bringe Frederiksbergs menneskelige, kulturelle, sociale og økonomiske ressourcer i spil og udvikle byen i fællesskab – og for fællesskabet.
Kilde: Frederiksberg Kommune / Frederiksberg Bystrategi.
