Det er muligt at genbruge og genanvende affaldsmaterialer fra nedrevne bygninger til nye formål i forsøget på at reducere miljøpåvirkningen fra bygninger. Dette kan for eksempel gøres ved at nedknuse gammelt beton og anvende det som tilslag i ny beton. Foto: Simon Lei Fredslund.
Det er muligt at genbruge og genanvende affaldsmaterialer fra nedrevne bygninger til nye formål i forsøget på at reducere miljøpåvirkningen fra bygninger. Dette kan for eksempel gøres ved at nedknuse gammelt beton og anvende det som tilslag i ny beton. Foto: Simon Lei Fredslund.

I rapporten – Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning – har forskningsgruppen for Bygningers Bæredygtighed på BUILD gennemgået en lang række af materialer og beregnet miljøbelastningen på henholdsvis nye og genanvendte.

– Der er ret stor fokus på at finde løsninger til, hvorledes byggeriets klimaaftryk kan reduceres. Cirkulær økonomi er en af de fremgangsmåder, der fremhæves som løsningsforslag. Men hvor meget betyder det? Her har der manglet beregninger og data som kan belyse det, siger seniorforsker på BUILD, Harpa Birgisdottir, som er en af forfatterne bag rapporten.

76,9 procent besparelse ved brug af genbrugsmursten

Potentialet varierer meget i de forskellige cirkulære løsninger som undersøges i rapporten. Et eksempel fra rapporten viser forskellen på klimaaftrykket fra konventionel murværk, som efter endt brugsfase bliver knust og genanvendt til ubundet bærelag (erstatter stabilgrus) og vejfyld i forhold til murværk af genbrugsmursten.

Den samlede klimapåvirkning for 1 kvadratmeter konventionelt murværk er fundet til 64,11 kg CO2 -eq, hvorimod den samlede klimapåvirkning for 1 kvadratmeter murværk af genbrugsmursten er fundet til 14,34 kilo CO2 -eq. Her har vi en samlet klimamæssig besparelse på 76,9 procent, hvis man vælger det cirkulære scenarie i stedet for det konventionelle.

– Denne rapport er et vigtigt skridt på vejen, da man her får et godt overblik over cirkulære byggematerialers potentiale i forhold til at reducere klimapåvirkningen. Formålet med projektet var at lave en forundersøgelse, som gav indikation for, hvilket klimamæssigt potentiale, der var i forskellige cirkulære løsninger. En væsentlig faktor, som ikke har indgået i forundersøgelsen, er vurdering af levetider, holdbarhed og vedligeholdelsesbehov for de cirkulære løsninger, siger seniorforsker på BUILD Harpa Birgisdottir.

Rapporten vil være en støtte for både bygherrer og rådgivere, der ønsker at reducere klimapåvirkningen fra deres byggeri, da den giver et godt overblik over de forskellige byggematerialers klimapåvirkning.

En lang række af materialer er undersøgt

Der er lavet beregninger på følgende byggematerialer: murværk, beton, stål, træ, gipsplader, vinduer, tagsten, ventilationsrør, aluminiumsplader, døre og tagpap. Beregninger viser de forskellige materialers miljøpåvirkning.

Rapporten er fagfællebedømt af Professor mso Morten Birkved fra Syddansk Universitet og er udarbejdet af en række forskere fra Forskningsgruppen for Bygningers Bæredygtighed: