Siden 2011 har Københavns Kommune arbejdet målrettet for at sikre, at byen skal blive en mere blandet og sammenhængende by med attraktive by- og boligområder.
Ifølge en pressemeddelelse fra kommunen har især Politik for Udsatte Byområder været medvirkende til, at Københavns Kommune ikke længere har byområder på ghettolisten.
Politikken for Udsatte Byområder er løbende blevet opdateret – senest i 2017.
Nu skal der vedtages en ny politik, der strækker sig frem til 2035, og som vil blive fulgt op af en samlet handleplan for kommunens arbejde i de udsatte byområder, oplyser kommunen.
– I mange år har vi arbejdet målrettet for, at de udsatte boligområder i byen er blevet mindre udsatte. Det er et så vigtigt arbejde at fortsætte. For selvom vi ikke længere har boligområder på listen over parallelsamfund, så er der fortsat forebyggelsesområder, udtaler Københavns overborgmester Lars Weiss (S).
Politikken er en del af forklaringen på, at Københavns Kommune ikke længere har byområder på statens liste over parallelsamfund. For eksempel har Tingbjerg, Aldersrogade og Mjølnerparken tidligere optrådt på listen.
– København skal være en tilgængelig og blandet by, hvor der er plads til alle i fællesskabet uanset baggrund eller økonomi. Alle skal have gode og tidssvarende boliger i et byområde, hvor der er plads til og mulighed for sociale aktiviteter uden for hoveddøren. Vi skal også sikre adgangen til attraktive grønne områder for alle, udtaler Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.
Politik for Udsatte Byområder sætter rammen for et tæt samspil mellem alle syv forvaltninger i kommunen.
Målet har været og er et opgør med en overrepræsentation af borgere med sociale udfordringer og en række problematikker, der knytter sig til området, i de udsatte byområder.
Områderne er desuden præget af nedslidte byrum, boliger af dårligere kvalitet, utryghed, ringere sundhed, negativ social arv, lavere fritidsdeltagelse, normbrydende gadeadfærd og sproglige vanskeligheder i daginstitutionerne.
Om Københavns Kommunes politik for udsatte byområder
Frem mod 2035 er det vores fokus at sikre, at København bliver en by, som danner ramme om det gode hverdagsliv for alle københavnere. Vi har to strategiske mål:
- Alle københavnere skal have gode livschancer og muligheder, uanset hvor de bor.
- Alle københavnere skal opleve trygge og attraktive byområder, der skaber rammerne for et godt liv
I perioden 2025 til 2035 måles udsathed på kriterier, der støtter op om de to strategiske mål: nedbringelse af børnefattigdom, tryghed i by- og boligområdet, sundhed og unges overgang til ungdomsuddannelse, ligesom der fortsat måles på udsathed i form af andelen af beboere uden uddannelse, deres indkomst og ledighed.
Sammenfatning af resultaterne af arbejdet med politik for udsatte byområder 2017 – 2025
Der har i perioden 2017 – 2025 været særlig positiv inden for følgende:
- Højere fagligt niveau blandt folkeskolens elever i de udsatte byområder
- Færre udsættelser af bolig i de udsatte byområder
- Øget lighed i sundhed i de udsatte byområder
- Færre børn med sproglige vanskeligheder i de udsatte byområder
- Færre unge kriminelle i udsatte byområder
- Flere børn i de udsatte byområder går i dagtilbud
- Flere unge i de udsatte byområder får en uddannelse
- Flere børn og unge i udsatte byområder skal være aktive i kultur- og fritidslivet
- Bedre byliv i de udsatte byområder
- Mere sammenhængende by
- Mere attraktive boliger af tidssvarende kvalitet i de udsatte byområder
Udviklingen har vist en mindre fremgang i forhold til følgende:
- Flere borgere over 30 år i udsatte byområder kommer i job og uddannelse
- Færre utrygge i de udsatte byområder
- Mere blandet boligmasse i de udsatte byområder
Endelig viser udviklingen ingen fremgang eller utilstrækkelig datakvalitet i forhold til:
- Færre unge i de udsatte byområder oplever diskrimination
- Mere medborgerskab i de udsatte byområder
- Færre unge i de udsatte byområder oplever social kontrol
- Flere borgere i udsatte byområder stemmer til kommunalvalg
Kilde: Københavns Kommune.
