Ifølge Fyens.dk er medarbejdere i Kerteminde Kommunes byggesagsafdeling blevet udsat for urimelig kritik på Facebook.
Samme avis havde en uges tid tidligere havde skrevet, at Rema 1000 blot ventede på en byggetilladelse, før dagligvarekæden var klar til at sætte gang i nybyggeri af en ny butik.
Men det skyldes ikke langsommelig byggesagsbehandling hos kommunen, som “Facebook-krigerne” uden videre gik ud fra.
Læs også: Ejendomsudvikler i klemme: Købte fredet grund af fynsk kommune
– Sagen er, at vi hos Rema 1000 har et ønske om at ændre udseende til den nuværende lokalplan, som er vedtaget i forbindelse med den daværende ”Aldi”-lokalplan, fortæller Remas udviklingschef Mads Nielsen til Fyens.dk.
Kommunens byggesagsafdeling oplyser til Fyens.dk, at ventetiden for erhvervssager er nede på to-fem dage.
Efter planen åbner Rema 1000 den nye butik i forsommeren 2025. Dagligvarekæden overtog byggegrunden fra Aldi i forbindelse med en stor handel i 2022.