Danmark får i de kommende år 15 naturnationalparker, hvor naturen og biodiversiteten har førsteprioritet, skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
De to første naturnationalparker i Fussingø og Gribskov er allerede på vej til at blive en realitet, og nu er Naturstyrelsen klar med et fagligt oplæg til, hvordan de tre næste naturnationalparker i henholdsvis Tranum, Stråsø og Almindingen kan se ud.
I Almindingen på Bornholm skal der efter planen være kronhjorte samt bisoner på et større område end i dag, mens besøgende i Stråsø i Vestjylland og Tranum i Nordjylland skal kunne opleve heste og kreaturer. Dyrene skal sammen med de nuværende vildtbestande medvirke til at skabe dynamik og mere vild natur i områderne.
Det fremgår af Naturstyrelsens faglige oplæg til projektbeskrivelser og forvaltningsplaner for de tre naturnationalparker, som nu skal i offentlig høring.
– Naturen i Danmark er presset og har brug for mere plads. Her er naturnationalparkerne en vigtig del af løsningen, fordi de store sammenhængende arealer kommer til at sikre værdifulde levesteder for dyr og planter. Naturstyrelsen har lavet et rigtig godt oplæg til, hvad der konkret kan gøres i de tre naturnationalparker for at fremme biodiversiteten. Nu sender vi projektforslagene i høring, så vi forhåbentlig får en masse gode input fra alle interesserede, inden vi træffer politisk beslutning, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i pressemeddelelsen.
Planerne er udarbejdet i samarbejde med både eksperter, interessenter og lokale borgere.
I naturnationalparkerne vil naturen blive hjulpet på vej med genopretning af våde områder, når skovdræn fjernes og grøfter lukkes, og af andre biodiversitetsfremmende tiltag som for eksempel at fjerne ikke-hjemmehørende træer og planter. Samtidig lægges der vægt på, at naturnationalparkerne bliver åbne for besøgende, der gerne vil ind og opleve den vilde natur.
Fakta: Naturnationalparkerne Tranum, Stråsø og Almindingen
Etablering af de tre naturnationalparker er besluttet i aftalekredsen bag Natur- og Biodiversitetspakken i juni 2020. Bag aftalen står Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.
I tilblivelsen af projektforslagene har der været lagt vægt på borgerinddragelse. Der er blevet etableret en national videnskabelig arbejdsgruppe med forskere, en national arbejdsgruppe for interessenter med en række organisationer repræsenteret og derudover en lokal projektgruppe for hvert område med lokale brugere, kommuner og organisationer.
Med naturnationalparkerne bliver der skabt store, sammenhængende naturområder, hvor naturen har førsteprioritet og får god plads. Der er alene tale om eksisterende statsejede arealer i de nye naturnationalparker.
I Tranum er der planer om en cirka 2.800 hektar stor naturnationalpark. I Stråsø er der planer om en cirka 3.600 hektar stor naturnationalpark. I Almindingen er arealet af den nye naturnationalpark på cirka 1.100 hektar under hegn.
I anlægsfasen bliver den vildere natur hjulpet godt på vej ved, at der fjernes dræn og lukkes grøfter, så vandet kan løbe frit. Småsøer, vandhuller og sumpe vil finde vej tilbage i landskabet til gavn for sjældne planter, guldsmede, fugle, padder og andre dyr. Forekomsten af ikke-hjemmehørende træer vil blive reduceret, ligesom nogle træer bliver såkaldt veteraniseret, således at der løbende skabes mere dødt ved til gavn for en række svampe, insekter og fugle.
Naturnationalparkerne bliver rige på nye og vildere naturoplevelser. Der vil være god adgang og plads til ro og fordybelse, mens forandringerne i naturen kan følges år for år. Den vildere natur er til gavn for biodiversiteten, og Naturstyrelsen følger løbende op på og overvåger udviklingen af naturen i naturnationalparkerne.
Proces og organisering af arbejdet med naturnationalparker
Naturstyrelsen har udarbejdet de faglige oplæg til projektbeskrivelserne og forvaltningsplanerne for de tre kommende naturnationalparker ved Tranum, Stråsø og Almindingen.
Som led i den proces har både en videnskabelig arbejdsgruppe, en national arbejdsgruppe for interessenter og lokale projektgrupper været inddraget i arbejdet. Projektforslagene bliver nu sendt i offentlig høring i otte uger. På bagkant af høringen bliver planerne og de indkomne høringssvar drøftet i aftalekredsen bag Natur- og Biodiversitetspakken, inden myndighedsarbejdet kan påbegyndes med indhentning af tilladelser med videre.
