Michael Egelund, forretningsfører på Boligkontoret Danmarks afdelingskontor Allerød/Hillerød. Foto: Boligkontoret Danmark.
Michael Egelund, forretningsfører på Boligkontoret Danmarks afdelingskontor Allerød/Hillerød. Foto: Boligkontoret Danmark.

Michael Egelund er ny forretningsfører på Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Allerød/Hillerød. Han kommer med 17 års erfaring fra den almene sektor.

Det skriver administrationsselskabet i en pressemeddelelse.

– De almene boligselskaber er med til at løfte en stor samfundsmæssig opgave. Ikke bare ved at sikre betalelige og sunde boliger, men også gennem beboerdemokratiet, hvor forskellige holdninger og initiativer mødes og munder ud i løsninger til gavn for de mange beboere. Den udvikling ser jeg frem til at være med til at understøtte, siger Michael Egelund, der tidligere har været blandt andet driftsleder og driftschef.

Som ny leder af Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Allerød/Hillerød får Michael Egelund det overordnede administrative ansvar for en række boligselskaber med godt 4.000 boliger i alt i flere nordsjællandske kommuner; Allerød, Hillerød, Furesø, Gribskov, Egedal og Halsnæs.

LÆS OGSÅ: NYT BOFÆLLESSKAB I HILLERØD ER ENDELIGT GODKENDT

Boligselskaberne er medlemmer af Boligkontoret Danmark, der er et administrationsselskab for almene boliger, og opgaverne som forretningsfører spænder vidt.

Tonny Bjørn, der er regionsdirektør for Øst i Boligkontoret Danmark, ser frem til samarbejdet med den nye forretningsfører på afdelingskontoret i Allerød/Hillerød.

– I sit hidtidige karriereforløb har Michael dokumenteret stor evne og kapacitet til at tackle komplekse udfordringer, og den erfaring vil være et stort aktiv for Boligkontoret Danmark, vores medlemmer og samarbejdspartnere. Michaels store opgave bliver at fastholde afdelingskontoret i Allerød/Hillerød som et stærkt kontor med høj faglighed og trivsel, siger Tonny Bjørn.

Michael Egelund tiltrådte den 1. december 2023, hvor han overtog titlen som forretningsfører fra Christian Fries, der rykker til Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Holte i samme rolle.

Privat bor Michael Egelund i Værløse med sine to børn og hustru.

Følgende boligselskaber er tilknyttet Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Allerød/Hillerød:

  • Hillerød almennyttige Boligselskab
  • AOC Engholms Boliger
  • Boligselskabet Nordsjælland
  • Boligselskabet Sandbjerghuse
  • Boligselskabet Venbo, Stenløse
  • Lillerød Boligforening
  • Andelsboligforeningen Lundegaard
  • Lynge-Uggeløse Boligforening
  • Hareskov-Værløse Andelsboligforening

Kilde: Boligkontoret Danmark.