Ejendomsselskabet Olav de Linde er særdeles aktive i Odense, hvor selskabet blandt andet har omdannet det gamle kornlager på Havnegade 16 til to moderne kontorlejemål.
– Vi har flere ejendomme, der ikke er i drift, og her har vi nogle projekter, hvor vi er i dialog med kommunen om, hvad vi skal, fortæller ejendomsselskabets administrerende direktør Esben Kjeldsen til Fyens.dk.
– Vi har kig på nogle slidte bygninger, som ligger op ad Skibhuskvarteret – dem vil vi gerne transformere til en rigtig fin boligdel.
Ifølge avisen har Olav de Linde desuden gang i et projekt, hvor en faldefærdig erhvervsbygning på havnen, skal styrkes, så den ikke falder sammen. Bygningen skal gøres klar til udlejning – først midlertidigt, senere længere lejemål, skriver Fyens.dk.