Pelican Self Storage har købt en industriejendom på Valhøjs Allé i Rødovre. Foto: Google Maps.
Pelican Self Storage har købt en industriejendom på Valhøjs Allé i Rødovre. Foto: Google Maps.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Pelican Self Storage har købt en industriejendom på Valhøjs Allé 158 i Rødovre af en række fortrinsvis lokale investorer.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Colliers, der har formidlet salget.

– Vi oplever en stigende efterspørgsel fra vores eksisterende erhvervslejere, som ønsker at blive hos Pelican og vokse indenfor vores rammer, udtaler Jakob Flymer, investeringschef hos Pelican Self Storage.

– Med denne udvidelse bygger vi videre på vores stærke operationelle setup, der kombinerer fleksibilitet, premium faciliteter og en skalerbar model, som giver vores lejere de bedste betingelser for vækst. Vores erfaring med at drive og udvikle denne type ejendomme gør os til den oplagte aktør til at skabe langsigtede løsninger for mindre virksomheder, afslutter han.

Industri- og logistikejendomme i Storkøbenhavn

Gennem en årrække har der ifølge Colliers været stort fokus på at omdanne traditionelle og utidssvarende industri- og logistikejendomme i Københavns omegn til nye boligområder for at gøre plads til hovedstadens voksende befolkning.

Læs også: Nye spor i sandet for industri- og logistikmarkedet

Bygningsmassen, der tidligere har været øremærket til industriejendomme, er derfor svundet ind, og blandt andet derfor har der de seneste år været lav tomgang og stigende lejepriser for dette segment, lyder det fra erhvervsmæglerne.

Ifølge Michael Peter Hansen, erhvervsmægler hos Colliers’ Investmentafdeling i København, er opbevaringsvirksomhedens køb af ejendommen et bevis på den efterspørgsel, der er i markedet:

– Deres udvidede løsninger taler direkte ind i behovet for fleksible erhvervsløsninger, som både større virksomheder og små erhvervsdrivende efterspørger. Markedet er præget af høj aktivitet, og der er fortsat stor interesse fra købere, der ser potentiale i fremtidige lejeindtægter. Mindre lager- og kontorenheder tæt på København er i særlig høj kurs blandt både brugere og lejere, forklarer Michael Peter Hansen.

Prisen på handlen fremgår ikke, og handlen er ikke tinglyst. I det seneste regnskab fra selskabet bag ejendommen, er den bogført til en værdi på godt 40 millioner kroner.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling