Guldborgsund Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at byggeriet af den svanemærkede skole i Sundby nu atter er sat i gang.
“I begyndelse af denne uge har håndværkerne indtaget byggepladsen og skal blandt andet i gang med at færdiggøre taget. Næste skridt er, at den indvendige del af skolen skal laves færdig efterfulgt af udearealerne”, skriver kommunen.
“Den nye totalrådgiver på skolebyggeriet er ABC – Rådgivende Ingeniører, som vandt opgaven efter en udbudsrunde”, skriver kommunen videre.
Skolen er tegnet af Henning Larsen og Skala Arkitekter i samarbejde med entreprenørvirksomheden Bo-Hus samt ETN Arkitekter, Autens og MOE Rådgivende Ingeniører.
I december 2022 blev skoleprojektet udpeget som vinder i kategorien “Education” ved World Architecture Festival (WAF) i Lissabon.
Smilede stivnede kort efter, for i samme måned gik Bo-Hus konkurs, og så gik byggeriet i stå.
På nuværende tidspunkt forventer Guldborgsund Kommune, at den nye skole er færdigbygget i begyndelsen af 2026. Der vil blive meldt en mere konkret tidsplan ud, så snart der er mulighed for det, oplyser kommunen.
Hvad regningen ender med et lyde på, vides endnu ikke.
– Det samlede budget kendes endnu ikke, da vi afventer tilbud fra entreprenører, siger Allan Ruders, direktør for skoleområdet i Guldborgsund Kommune, til TV2 Øst.
Den oprindelige pris for Sundskolen var på 143 millioner kroner, men steg siden til 151 millioner kroner.
“Guldborgsund Kommune vil gerne understrege, at der ikke ændres på materialevalg, arkitektur eller svanemærket – det oprindelige koncept er intakt”, lyder det fra Guldborgsund Kommune, som understreger, at skolen fortsat landets bliver første permanente svanemærkede folkeskole.