Forvaltningen i Randers Kommune har udarbejdet et forslag til en arkitekturpolitik, og den 26. august blev forslaget præsenteret for politikerne i byrådet.
De besluttede at sende forslaget i otte ugers offentlig høring.
Af referatet fra byrådsmødet fremgår det, at hensigten med arkitekturpolitikken er, “at skabe et fælles sprog, skabe ejerskab, og skabe et fælles styringsredskab for dialog om den fysiske udvikling i kommunen.”
– Vi skal stille nogle krav, og derfor er det også bydende nødvendigt, at vi får udarbejdet en arkitekturpolitik, sagde Rosa Lykke Yde (SF) på byrådsmødet.
Læs også: Pensionskasse løfter sløret for kontor- og boligprojekt i Randers
– Det er ikke, fordi vi ikke har en i forvejen. Den er bare så gammel, at den kunne gå på krykker, sagde hun videre og påpegede, at kommunen står i en brydningstid med store byudviklingsprojekter i horisonten.
Daniel Madié (K) har som medlem af erhvervs- og planudvalget været involveret i processen omkring udarbejdelsen af forslaget til den nye arkitekturpolitik. Han glædede sig på byrådsmødet over, at det ikke blot er et stykke papir med fine ord. Arkitekturpolitikken indeholder konkret politik, understregede han.
Af referatet fra byrådsmødet fremgår det, at arkitekturpolitikken er ikke formuleret som en ”facitliste” for, hvad der er god fysisk udvikling.
Læs også: Grønt lys til 100 nye boliger ved Randers
– Så vi skal stadigvæk holde os vågne og åbne og forsøge at få en god byggekultur i vores kommune. Jeg synes, der har været årtier i Danmark, ikke bare i Randers men stort set i hele landet, hvor det har været rædselsfuldt, sagde Daniel Madié.
Forslaget til den nye arkitekturpolitik i Randers er et resultat af en inddragelse af både borgere, byrådet, interne faggrupper i kommunen, eksterne faggrupper og fagkonsulenter samt fagforummøder for arkitekter, ingeniører, landinspektører og konstruktører. Borgerne er blandt andet blevet inddraget gennem afholdelse af temadrøftelser, dialogmøder, en fotokonkurrence, samt digitalt via kommunens Facebook- og Instagramsider.
Arkitekturpolitikken
Arkitekturpolitikken er ikke formuleret som en ”facitliste” for, hvad der er god fysisk udvikling. Alle projekter er unikke og skal forholde sig til det konkrete sted de gennemføres.
Arkitekturpolitikken er derimod primært et dialogværktøj, der beskriver, hvad man skal forholde sig til, når man vil lave fysisk udvikling i Randers Kommune. Politikken bidrager derfor til at skabe et fælles sprog og begrebsapparat for forvaltning, investorer, bygherre og politikere.
Ambitionen er, at arkitekturpolitikken fremover bliver et aktivt og levende redskab i dialog med alle dem, der udvikler kommunen. Arkitekturpolitikken er en hjælp til, at kvalitet, bæredygtighed og æstetik bliver centrale emner, når de fysiske rammer udvikles; huse, veje, byrum, design af bænke, trærækker, landskaber og bydele.
Arkitekturpolitikken er bygget op med tre overordnede mål og 12 opmærksomhedspunkter. Disse skal danne grundlag for en dialog, når nye projekter påbegyndes, nye lokalplaner startes op, eksisterende områder transformeres, og væsentlige bygninger opføres.
Arkitekturpolitikken bliver et aktiv for forvaltningen fra den indledende dialog om ny planlægning til byggetilladelse.
De tre overordnede mål
1. Forstå helheden – Skalatrin large
Under dette mål arbejdes med at indpasse projekter i landskabet og byen. Pejlemærker, sigtelinjer, grønne og blå forbindelser understøttes. Kulturarven skal respekteres, ligesom projektet skal tilpasses de strategiske rammer og planer.
2. Styrk stedet – Skalatrin medium
Her skal der bygges videre på stedets kvaliteter og historien bruges aktivt. Projektet skal bidrage positivt til omgivelserne – både i forhold til skala, form, disponering. Der skal skabes gode mødesteder og opholdsrum til fællesskab i lokalmiljøet. De lokale grønne og blå forbindelser skal styrkes i dette skalatrin.
3. Skab livskvalitet – Skalatrin small
Der skal arbejdes med udformning af bygninger og byrum til hverdagslivet og livskvalitet. Nærmiljøet skal styrkes gennem gode kantzoner, bevidst arbejde mellem ude og inde og design af robuste bygninger og byrum, der giver langsigtet værdi. Det handler om at skabe kvalitet og detaljer i formgivning og ved materialevalg.
Alle, der bidrager til kommunens fysiske udvikling, skal gøres bevidste om betydningen af disse tre målsætninger, så kvaliteten af kommunens udvikling højnes. Et godt projekt er forankret i en god helhedsforståelse, styrker et steds positive egenskaber og bidrager til at skabe livskvalitet i det nære miljø. Dette gør sig også gældende for kommunens egne anlægsprojekter.
Forvaltningen vil sagsbehandle og fremlægge konkrete projekter til politisk drøftelse med udgangspunkt i disse tre mål.
Skal der sikres kvalitet i byudviklingen kræves der et tværfagligt perspektiv, hvor forhold som arkitektonisk kvalitet, bæredygtighed, trafikplanlægning, vandhåndtering, bymiljø, landskab og bygbarhed skal inddrages. Dette kræver en anvendelse af alle fagligheder i forvaltningen.
Arkitekturpolitikken er også udviklet med bæredygtighed for øje. Det er afgørende, at der ikke bruges flere ressourcer end nødvendigt. Først og fremmest skal der tænkes langsigtet, der skal tænkes i robuste løsninger, og der skal tænkes i genanvendelighed.
Kilde: Randers Kommune.
