Realdania By & Byg køber Vilhelm Lauritzens hus i Hellerup

Med købet af Vilhelm Lauritzens eget hus fra 1958 vil Realdania By & Byg sikre og bevare den danske arkitekts fortolkning af den internationale modernisme.

Vilhelm Lauritzens eget hus er nu købt af Realdania By & Byg, der vil sikre og bevare det velbevarede og fint vedligeholdte hus, der står næsten uforandret siden sin opførelse i 1958. Det skriver Realdania By & Byg i en pressemeddelelse.

Vilhelm Lauritzen boede i huset frem til sin død i 1984, men sidenhen har skiftende ejere værnet om huset.

– Vilhelm Lauritzens eget hus er et smukt eksempel på, hvordan en af datidens betydningsfulde arkitekter fortolkede den internationale modernisme til en unik familiebolig. Stilen har et nordisk præg, hvor form følger funktion, og er samtidig tilsat et væld af elegante anslag, udtaler Realdania By & Bygs administrerende direktør, Peter Cederfeld.

– I år er det præcis 100 år siden, at Vilhelm Lauritzen etablerede sin tegnestue, som stadig eksisterer. Tegnestuens mangfoldige bygninger er en unik spejling af den nordiske modernismes betydning for udformningen af det moderne samfund, herunder også Vilhelm Lauritzens eget hus, siger Peter Cederfeld.

Sammen med en række danske arkitekthuse indgår Vilhelm Lauritzens eget hus nu i Realdania By & Bygs samling af ”Arkitekternes egne huse”. Samlingen omfatter 19 huse.

– Netop det, at husene er tegnet som bolig til arkitekterne selv og deres familie, spiller en væsentlig rolle. Det var her i arkitekternes egne private boliger, at deres holdninger til arkitektur og materialer fremkom mest ufiltreret. Der var ikke en bygherre imellem arkitekten og huset. Husene blev tegnet udelukkende til arkitekterne selv og deres familier. Det var her, de kunne eksperimentere med både nye materialer, formsprog og detaljering, siger Peter Cederfeld.

”Arkitekternes egne huse” indgår som en del af Realdania By & Bygs samling af godt 60 historiske ejendomme, som hver for sig og tilsammen er med til at levendegøre fortællingen om dansk bygningskultur gennem 500 år og tjene som eksempler på, hvordan den danske bygningsarv kan levendegøres og fremmes gennem bevaring, forandring og udvikling.

Vilhelm Lauritzens eget hus omfatter 240 kvadratmeter. Huset er ifølge Realdania By & Byg et produkt af sin tid, skabt med en åben planløsning og med efterkrigstidens nye materialer såsom store termovinduer og gasbetonblokke, der fik lov til at stå rå og ubehandlede på den 48 meter lange facade.

– Det er karakteristisk for huset, at det er skabt med en lukket facade mod det offentlige og vejen og med en mere åben karakter mod haven og det private. Formålet var dels at værne om privatlivets fred, dels at skærme for trafikstøjen. Samme tendens i arkitektur, funktion og materialevalg ses også hos andre af tidens arkitekter – for eksempel Karen og Ebbe Clemmensen, som i 1953 på tilsvarende vis opførte deres eget hus i gasbeton, med en lukket facade ud til vejen og med store panoramavinduer ud til haven, siger Peter Cederfeld.

Eksklusive materialer og detaljer
Mens den lange gasbetonfacade på Vilhelm Lauritzens hus kan virke rå og tillukket, så viser der sig ifølge Realdania By & Byg en helt anden åbenhed og lethed i husets indre, hvor der er lagt stor vægt på æstetik i oplevelsen af rum og overflader.

“Materialevalget er eksklusivt med sublime og gennemtænkte designløsninger overalt og med raffinerede afslutninger omkring dørgerigter og karme, lofter og vægge og i mødet mellem de forskellige gulvtyper”, skriver Realdania By & Byg.

“Husets indretning er skabt til et ægtepar uden børn, så der er ingen børneværelser, men til gengæld en stor opholdsstue, der udgør husets centrale rum og har direkte udgang til haven via en stor glasskydedør”, skriver Realdania By & Byg videre.

Ifølge Realdania By & Byg er der i indretningen lagt vægt på “komfort, magelighed, praktiske løsninger”. Eksempelvis kunne en skydevæg trækkes for, hvis der blev behov for at lukke af til køkkenet, som står i åben forbindelse med spisepladsen.