Thylander køber Teglværksgården på Østerbro af K/S Teglværksgården. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Thylander køber Teglværksgården på Østerbro af K/S Teglværksgården. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Lintrup & Norgart har på vegne af K/S Teglværksgården formidlet salget af Teglværksgården på Østerbro til Thylander.

Det oplyser erhvervsmæglerfirmaet i en pressemeddelelsen

Ejendommen er 8.500 kvadratmeter stor og rummer kontorlokaler. Arkitektvirksomheden H+ blandt lejerne, fremgår det.

– Vi har kigget på rigtig mange investeringsmuligheder gennem længere tid og er meget glade for, at Teglværksgade 37 nu er erhvervet til vores TG Partners VII fond på gensidigt tilfredsstillende vilkår, der afspejler det aktuelle marked og det fortsatte potentiale i ejendommen. Vi ser mulighed for på sigt at optimere ejendommens ESG-profil samt driften. Vi ser frem til at implementere ejendommen i porteføljen og analysere, hvilke tiltag der bidrager mest muligt til at nedbringe forbrugsomkostningerne for lejerne og miljøpåvirkningen som helhed og dermed sikre alignment i forhold til EU taxonomien, udtaler Henrik Køhn, partner og investeringschef fra Thylander.

Thomas Kofod-Jensen, medejer, K/S Teglværksgården, udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med Lintrup & Norgart.

Læs også: Selskab køber ejendom på Østerbro af rig udlandsdansker

– Vores samarbejde med Lintrup & Norgart har stået på igennem nogle år, hvor vi startede op i en anden variant af markedet kontra det marked, som vi oplever nu. Derfor har vi også været tilfredse og glade for den vedholdenhed, der har været udvist fra mæglersiden undervejs i processen. Samtidig har vi været tilfredse med måden, der er blevet forhandlet på, og med resultatet, der er skabt i et marked med begrænset omsætning og få aktører, hvor mange har været afventende, udtaler han.

Stig Lintrup, partner og administrerende direktør for Lintrup & Norgart, glæder sig over, at handlen, som han betegner som god for alle parter.

– Når jeg i dag går ned ad Teglværksgade, er der flere ejendomme, som jeg gennem årene har solgt, så det er samtidig et kvarter, som jeg har en tæt relation til, og derfor glæder det mig, at det er Thylander, der skal bidrage til at løfte kvarteret yderligere. Det er jeg overbevist om, bliver til stor glæde for alle parter og jeg vil gerne takke handlens aktører for et godt forløb, udtaler Stig Lintrup.

Prisen på handlen fremgår ikke, men i den seneste årsrapport fra 2022 fra K/S Teglværksgården er ejendommen bogført til en værdi på 94 millioner kroner.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling