Djursland mellem 1842 og 1899. Den lyseblå farve omkring Kolindsund viser, hvordan landskabet for mindre end 200 år var markant præget af vandets veje. Foto: Foto: LE34 IntraGIS / DDOland 2022.
Djursland mellem 1842 og 1899. Den lyseblå farve omkring Kolindsund viser, hvordan landskabet for mindre end 200 år var markant præget af vandets veje. Foto: Foto: LE34 IntraGIS / DDOland 2022.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Arkitektforeningen og Dreyers Fond har udpeget tre vinderhold af konkurrencen Vandets Veje.

I alt deltog 21 tværfaglige hold i konkurrencen, og nu skal de tre vinderhold udtænke nye løsninger på, hvordan vi skal bo, leve og arbejde i et lille land med et stort og vådt problem.

“Vandet er ved at løbe os over ende. Nogle steder i en sådan grad, at det ikke giver mening at kæmpe imod det men i stedet udnytte, at det flyder frit” lyder det i konkurrenceoplægget.

Ét af disse steder er Grenaaen og oplandet omkring Kolindsund på Djursland, og det er dette område, som tegnestuen Schønherr, tegnestuen Pax, landinspektørvirksomheden LE34 og kunsthistoriker Jacob Wamberg skal arbejde videre med.

Læs også: Tænketank: Byer skal bruge naturen til at klare hedebølger og oversvømmelser

– Den systematiske skovfældning og dræning af lavtliggende jorder til omdannelse til agerbrug har siden 1800-tallet gjort Danmark til et ekstremt tilfælde af overkultivering af natur. Hver en plet på danmarkskortet er udmatrikuleret og reguleret, udtaler Mi Koudal Randlev, arkitekt og partner i tegnestuen Schønherr, i en pressemeddelelse.

– Men klimaforandringerne udfordrer vores syn på, hvordan fremtidens landskaber skal se ud. Og med det øgede pres, som i fremtiden vil komme, spiller vores vådområder og lavtliggende jorder en vigtig rolle som en betydningsfuld natursvamp – også i Grenaaens vandopland.

Klimaforandringerne betyder store udfordringer for den udbredte dræning af vådområder – også af Grenaaens vandopland. Det har fungeret hidtil, men ikke længere: På den ene side ekstremregn med tilhørende oversvømmelser, på den anden periodisk omdannelse til tørre, udbrændte landskaber.

Læs også: Stigende mængder regnvand påvirker nye lokalplaner i jysk kommune

– Vi må stille spørgsmålet, om det er muligt at se anderledes på den matrikulering af landet, som er grundlaget for reguleringen, vi kender i dag. Størstedelen af Danmarks areal er privatejet, matrikuleret og belånt. Privat ejerskab er en helt grundlæggende præmis, der skal respekteres og håndteres, hvis vi ønsker et landskabeligt paradigmeskifte, med en anerkendelse af naturens grænseløshed, fortæller Gert M. Henningsen, forretningschef for LE34 Miljø. Plan & Jura.

Løsningen – hvor findes den?

At konkurrencen finder sted på et tidspunkt, hvor Geus kan dokumentere, at grundvandet står særdeles højt i forhold til normalen for årstiden, nogle steder endda rekordhøjt, understreger behovet for at finde nye løsninger.

– Vi ser et enormt potentiale i at transformere og gentænke den eksisterende bygningsmasse i et landskab hvor vandet igen får lov at flyde frit – et landskab, som skaber grobund for nye pejlemærker, der giver næring til alternative økonomier og boformer, som styrkes i samklang med naturen, udtaler Mads Rudi Lassen, arkitekt og grundlægger af tegnestuen Pax.

Læs også: Mere vand i Danmark koster milliarder

– Vi ønsker at gå forrest mod en mere ansvarlig bygningskultur, med særligt fokus på bæredygtig transformation, genbrug af byggematerialer og brug af biogene materialer.

Resultat af holdets undersøgelser og udvikling af konkrete idéer og løsninger bliver efter planen præsenteret i februar 2025 sammen med de to øvrige udvalgte teams.

De tre udvalgte hold, som skal arbejde videre med de tre forskellige caseområder, er:

  • Grenaaens Vandopland: Schønherr, Pax, LE34 og Jacob Wamberg
  • Skjern Å-systemet: SLA, ReVærk og Arendse Marie Gulløv
  • Delvandopland Kornerup Å ved Roskilde: Tredje Natur, Sophie Sahlqvist Landskab, Arkaia, Artelia og ILC

Kilde: Arkitektforeningen.