Vandkunsten og SLA vinder arkitektkonkurrence om Odense indre havn

En enig bedømmelseskomité udpeger Vandkunsten og SLA som vinder af arkitektkonkurrencen om Odense indre havn. A. Enggaard står for udviklingen.

AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Vandkunsten og SLA vinder arkitektkonkurrence om Odense indre havn. A. Enggaard står bag udviklingen af området.
Vandkunsten og SLA vinder arkitektkonkurrence om Odense indre havn. A. Enggaard står bag udviklingen af området.

Ved et offentligt arrangement i Odense den 8. juni 2023 blev “Hold Vandkunsten og SLA” kåret som vinder af arkitektkonkurrencen om udviklingen af Odense indre havn. Det oplyser A. Enggaard i en pressemeddelelse.

Holdet vandt med sit forslag Odense Havneby, som nu skal bearbejdes og indgå i et videre arbejde mod en bydelsudviklingsplan for bydelen.

– Vi har nu valgt det forslag, som vi mener kan danne det bedste udgangspunkt for det videre arbejde med udviklingen af Odense indre havn. Det er en udvikling, der kommer til at foregå over mange år, og derfor skal planen også kunne tilpasse sig ændringer i boligmarkedet, ny viden og nye krav, der kommer til. Vi skal nu bearbejde vinderholdets forslag til en stærk bydelsudviklingsplan, der vil gøre Odense indre havn til et fantastisk sted at bo og besøge, udtaler entreprenør Asger Enggaard.

Næste skridt i havnebydelens udvikling

Vandkunsten og SLA vinder arkitektkonkurrence om Odense indre havn. A. Enggaard står bag udviklingen af området.
Vandkunsten og SLA vinder arkitektkonkurrence om Odense indre havn. A. Enggaard står bag udviklingen af området.

Vinderholdets forslag vil nu blive gransket. Som led i at udarbejde en samlet bydelsudviklingsplan for havnen skal vinderforslagets ideer og perspektiver udfoldes og efterprøves i forhold til, om de er mulige at realisere.

Arkitektkonkurrencen blev afholdt som et parallelopdrag, så i den proces kan elementer fra de to andre konkurrenceforslag også blive indarbejdet i bydelsudviklingsplanen.

Det er A. Enggaard og Odense Kommune, der sammen – og i dialog med byens borgere og områdets øvrige grundejere – skal udarbejde bydelsudviklingsplanen med udgangspunkt i vinderforslaget. Bydelsudviklingsplanen skal herefter politisk behandles, og dernæst skal der udarbejdes byggeretsgivende lokalplaner inden fremtidsperspektiverne kan blive til virkelighed.

– Odense Havn er en vigtig del af byens historie og identitet. Den har gjort Odense til en by ved vandet, givet os arbejdspladser og et udsyn til verden omkring os. Det skal vi have for øje, når inderhavnen skal udvikles – med respekt for historien og fokus på det store potentiale, der er i at udvide Odense mod vandet og trække storbyen helt hen til havnekajen, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Vandkunsten og SLA vinder arkitektkonkurrence om Odense indre havn. A. Enggaard står bag udviklingen af området.
Vandkunsten og SLA vinder arkitektkonkurrence om Odense indre havn. A. Enggaard står bag udviklingen af området.

– Vi ønsker spændende arkitektur og meget mere liv i området, og det kommer vi nu et stort skridt tættere på at indfri. Derfor gør det mig også glad, at der er valgt et vinderprojekt med fokus på netop at skabe en varieret bydel med høje oplevelseskvaliteter til mange forskellige mennesker, siger borgmesteren.

I vinderforslaget bliver området opdelt i flere forskellige bykvarterer med sammenlagt 147.400 kvadratmeter byggeri.

Kvarteret Byens Ø beskrives som tættest og mest urban.  Her skal der efter planen bygges 22.900 kvadratmeter boliger i tre-fem etager samt 1.000 kvadratmeter foreningshus og erhverv.

I Promenadekvarteret skal der etableres en 4.500 kvadratmeter stor børnehave, ligesom der skal bygges 8.000 kvadratmeter lejligheder i en bebyggelse i otte etager.

I kvarteret Bryggen skal der 15.200 kvadratmeter boliger i form af rækkehuse i to eller to og et halvt etager og lejligheder i fem etager. Desuden skal Bryggen rumme et 5.200 kvadratmeter stort parkeringshus med dagligvarebutik i stueetagen.

Vandkunsten og SLA vinder arkitektkonkurrence om Odense indre havn. A. Enggaard står bag udviklingen af området.
Vandkunsten og SLA vinder arkitektkonkurrence om Odense indre havn. A. Enggaard står bag udviklingen af området.

I Skovkvarteret skal der bygges 24.900 kvadratmeter boliger i to-fire etager i form af både lejligheder og rækkehuse.

Arkitekterne foreslår i vinderforslaget “en skovrejsning mellem Næsbyhoved og Ålykkeskov for at fuldende og understrege den smukke grønne foring af Odense Havn”.

I Havnegadekvarteret skal der bygges 21.100 kvadratmeter boliger i karrébebyggelse i tre-seks etager samt et såkaldt parkeringshub grønt tag og fodboldfabrik i stueetagen. Det skal være 6.800 kvadratmeter stort.

Siloøen skitserer arkitekterne flere scenarier for, hvor mange bygninger, der kan bevares. Der lægges overordnet op til byggeri af 15.200 kvadratmeter nye boliger i fire etager, mens FAF-bygningen bliver delvist nedrevet og omdannet til 3.800 kvadratmeter boliger samt 400 kvadratmeter restaurant og 400 kvadratmeter spa eller fitness.

Vandkunsten og SLA vinder arkitektkonkurrence om Odense indre havn. A. Enggaard står bag udviklingen af området.
Vandkunsten og SLA vinder arkitektkonkurrence om Odense indre havn. A. Enggaard står bag udviklingen af området.

Cylindersiloen omdannes til 3.300 kvadratmeter boliger, mens Muus Pakhus omdannes til 4.800 kvadratmeter kultur eller erhverv.

Desuden skal der på Siloøen bygges 3.000 kvadratmeter rækkehuse i to et halvt til tre etager og 2.400 kvadratmeter lejligheder i fire etager. Desuden etableres en halvt nedgravet parkeringskælder på 4.500 kvadratmeter.

Vinderholdets forslag blev valgt af en enig bedømmelseskomité. Komitéen har bestået at repræsentanter for partnerskabet bag udviklingen af Odense indre havn samt to fagdommere udpeget af Akademisk Arkitektforening. Odense Kommune og Odense Havn har været repræsenteret i bedømmelseskomiteen med taleret men uden stemmeret.

Om Arkitektkonkurrencen om Odense indre havn

A. Enggaard udskrev i april 2022 et parallelopdrag med tre deltagende hold, og i juni 2022 blev tre arkitekthold udvalgt. Nu er vinderen fundet.

De tre tværfaglige arkitekthold, der har deltaget i konkurrencen er

  • Effekt og Tredje Natur med Lytt, Sweco og Briq Group
  • Vandkunsten og SLA med Cushman & Wakefield/RED, Mogens A. Morgen, EKJ Rådgivende Ingeniører og Valentin Trafikplanlægning
  • Henning Larsen og Adept med Rambøll, PlanScape, ORCA og Vida Local

Læs mere om projektet, de tre konkurrenceforslag og dommerbetænkningen på www.odenseindrehavn.dk

Om partnerskabet

Partnerskabet bag udviklingen af Odense indre havn består af entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard, Odense Kommune og Odense Havn. Parterne indgik i foråret 2021 en partnerskabsaftale som grundlag for samarbejdet.

Bedømmelseskomitéens medlemmer

Asger Enggaard, A. Enggaard

Katinka Hauxner, A. Enggaard

Jonas Kirkeby Nielsen, A. Enggaard

Carsten Aa, Odense Havn

Peter Rahbæk Juel, Odense Kommune

Søren Windell, Odense Kommune

Stefan Birkebjerg Andersen, Odense Kommune

Udpeget af Arkitektforeningen

Rosa Lund, Fagdommer arkitekt MAA

Nils Holscher, Fagdommer arkitekt MAA

Bedømmelseskomitéen udtaler:

“Forslaget Odense Havneby udmærker sig ved at være et gennemarbejdet, solidt og spændende forslag, som danner et optimalt udgangspunkt for det videre arbejde med bydelsudviklingsplanen for Odense indre havn.

Forslaget har en meget fin balance mellem det strategiske niveau og det fysiske helhedsgreb. Det betyder, at parterne bag udviklingen med dette forslag i hånden kan tage udgangspunkt i det fysiske helhedsgreb og de foreslåede strategier og bearbejde, kvalificere og tilpasse dem i processen frem mod en endelig bydelsudviklingsplan.”

Kilde: A. Enggaard.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling