Zleep Hotels seneste renovering skal løfte hoteloplevelsen i Køge til et nyt niveau. Det skriver hotelkæden i en pressemeddelelse. Såkaldte “Living værelser” er det nyeste skud på stammen på hotellet i Køge.
– Living værelserne på Zleep Hotels kombinerer det bedste fra to verdener – hotellivets bekvemmeligheder og muligheden for at lave mad som hvis man var hjemme. Vi er stolte af at kunne præsentere denne nye oplevelse for vores gæster, udtaler administrerende direktør i Zleep Hotels, Peter Haaber.
Living værelserne er udstyret med et køkken, hvilket giver gæsterne mulighed for at tilberede egne måltider i løbet af deres ophold. Derudover er rummene også designet “med eksklusive møbler i skandinavisk design og moderne faciliteter”, lyder det fra hotelkæden.
– Vi er altid opmærksomme på vores gæsters behov og ønsker, og i dag er der en stærk efterspørgsel i Køge efter mere fleksible opholdssteder. Med Living værelser kan vi tilbyde vores gæster et sted at bo, hvor de kan blive og føle sig hjemme længere tid ad gangen, fortæller hotelchef Lene Haslund Jensen fra Zleep Hotel Køge.
Ifølge Zleep Hotels henvender “Living værelserne” sig til den moderne rejsende, der søger mere fleksibilitet og privatliv under sit ophold. Konceptet passer ifølge Zleep Hotels godt ind i kædens vækststrategi, der ser en øget satsning på længerevarende ophold, især i byer, hvor der er stor efterspørgsel som i Køge.
Renoveringen af hotellet i Køge er i fuld gang og Zleep Hotel Køge forventer at Living værelserne er tilgængelige fra omkring den 1. september 2023.
Det er dog allerede muligt at opleve Living værelserne på Zleep Hotel Lyngby, Zleep Hotel Vejle, Zleep Hotel Madrid Airport og Zleep Hotel Upplands Väsby.
Det indeholder et Living værelse i Køge
- Et funktionelt køkken i hvert værelse
- Eksklusivt og moderne skandinavisk design
- Udsigt ud over Køge Havn eller Køge by
- Komfortabelt opholdsområde med sofa og TV
- Et soveværelse med kvalitetsseng og behageligt sengetøj
- Lækre badeværelser med shower bruse hoved
Kilde: Zleep Hotels.