Bestseller bygger nyt logistikcenter i Holland. Fra venstre til højre: Allan Kyhe Kjaergaard, logistikdirektør hos Bestseller, Jarl Frijs-Madsen, dansk ambassadør i Holland og Adam Elzakalai, rådmand for økonomiske anliggender og viceborgmester i Lelystad Kommune. Foto: PR.
Bestseller bygger nyt logistikcenter i Holland. Fra venstre til højre: Allan Kyhe Kjaergaard, logistikdirektør hos Bestseller, Jarl Frijs-Madsen, dansk ambassadør i Holland og Adam Elzakalai, rådmand for økonomiske anliggender og viceborgmester i Lelystad Kommune. Foto: PR.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

I oktober 2021 annoncerede Bestseller sine planer om at bygge anlægget. Og underskrivelsen af ​​kontrakten i dag bekræfter officielt investeringen i centret, skriver Bestseller i en pressemeddelelse.

– Dette højteknologiske logistikcenter er den største enkeltinvestering i Bestsellers historie. Det vil være en væsentlig milepæl for vores fremtidige ambitioner og vækst, udtaler Allan Kyhe Kjærgaard, logistikdirektør hos Bestseller.

Han påpeger, at logistik er et stadig vigtigere fokusområde for Bestseller og hele detailbranchen.

– At øge kapaciteten og skabe en fleksibel forsyningskæde er afgørende for at få vores produkter frem til kunderne til tiden. Det er derfor, vi investerer ambitiøst og bygger dette højteknologiske og mere bæredygtige distributionscenter, udtaler han.

Centret kommer til at ligge 60 kilometer fra Amsterdam i Lelystad i Holland. Her er der adgang til både havne-, vej- og jernbaneforbindelser. Centret skal være et logistikknudepunkt til at forsyne de europæiske markeder.

Investeringen i centret forventes at skabe 500 fuldtidsstillinger, når det er fuldt operationelt. En stor procentdel af medarbejderne vil være højt specialiserede ingeniører, elektrikere og eksperter i logistik og forsyningskædedrift.

– Dette er en vigtig milepæl. Med underskrivelsen af ​​købsaftalen kan Bestseller påbegynde arbejdet med byggeriet. Logistikcentret vil skabe masser af arbejdspladser. Det bliver en smuk, bæredygtig bygning, der opføres ved Flevokust Havn. Og det bliver bestemt ikke den sidste. Der er stor interesse fra virksomheder for erhvervslokationer på Flevokust Havn, udtaler Adam Elzakalai, rådmand for økonomiske anliggender og viceborgmester i Lelystad Kommune.

Om Bestsellers kommende logistikcenter i Holland

  • Et højteknologisk anlæg med fokus på automatisering og bæredygtighed – både i og uden for centret. Bestseller ambition er, at centret skal være CO2-neutralt.
  • Kontrakten er på 28 hektar jord, og centret bliver mere end 100.000 kvadratmeter stort.
  • Centret vil have en lagerkapacitet på op til 2.000.000 kasser og 5.300.000 styk plukket om ugen.
  • Centret forventes at være fuldt operationelt i 2026.

Kilde: Bestseller.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling