Bygningsdrift skal kunne svanemærkes

Ifølge Nordisk Miljømærkning er der der et enormt miljø- og klimapotentiale i at optimere og effektivere driften af vores bygninger.

Det potentiale vil Svanemærket gerne være med til at forløse, og derfor har Nordisk Miljømærkning netop lanceret forslag til kriterier for ejendomsdrift. Kravene omfatter både den daglige drift og den løbende vedligeholdelse af bygninger.

Det skriver Miljømærkning Danmark i en pressemeddelelse.

– Markedet har efterspurgt muligheden for at kunne svanemærke bygningsdrift. Det har vi blandt andet oplevet fra flere bygherrer, der står bag svanemærket nybyggeri – for de ved godt, at en sund og ressourceeffektiv drift er vigtig for at bevare værdien af de bygninger, de netop har fået opført, udtaler Heidi Bugge, kriteriechef i Miljømærkning Danmark.

Et af formålene med de nye krav er netop at passe godt på den del af bygningsmassen, der allerede er optimeret og har en høj kvalitet. Det andet formål er at forbedre en del af den eksisterende bygningsmasse gennem vedligeholdelse og optimeret drift.

– På den måde kan vi løfte bygningsmassen til et mere energieffektivt niveau samt sikre at driften udføres optimalt i forhold til ressourceforbrug. Det er der både økonomisk og miljømæssig fornuft i, siger Heidi Bugge.

Læs også: Ny byggevareforordning vedtaget – Svanemærket kan fortsat benyttes

Der er lagt op til, at det både skal være muligt at certificere drift af beboelsesejendomme, kontorejendomme samt institutionsejendomme som for eksempel skoler og daginstitutioner.

Krav inden for otte områder

Svanemærket ser på alle relevante miljøparametre i livscyklusen, og det afspejler sig også i kravene til bygningsdrift, hvor Nordisk Miljømærkning har lagt op til at stille obligatoriske krav inden for otte forskellige hovedområder.

Et af hovedområderne er indeklima, hvor der er lagt op til, at man skal kontrollere den eksisterende bygning for blandt andet skimmelsvamp og PCB – og at de materialer, som man bringer ind i bygningen i forbindelse med vedligeholdelse, for eksempel skal leve op til skrappe kemikaliekrav. To andre vigtige hovedområder er energi og vand, hvor kravene skal være med til at begrænse forbruget af ressourcer. Der er blandt andet fokus på at sikre en løbende forbedring af det enkelte byggeris energiperformance.

Svanemærkets krav spiller sammen med EU-taksonomien

– Når vi taler ejendomsdrift, spiller klimaforandringer også en væsentlig rolle, og her er Svanemærkets krav relevante i forhold til EU-taksonomien. Svanemærket stiller krav om, at potentielle risici skal identificeres og analyseres – og om at der skal træffes foranstaltninger for både at tilpasse sig klimaforandringerne og afbøde dem, siger Heidi Bugge.

– På den måde er Svanemærket tænkt som et godt redskab for fx investeringsfonde, der oplever øget krav om bæredygtighedsrapportering på deres ejendomsportefølje og drift af de enkelte ejendomme.