Coor indgår samarbejde med Ejendom.com. På billedet fra venstre mod højre Anders Kjellerup, Divisionsdirektør, Property & Soft, Coor, Tomas Zhang Mathiesen, administrerende direktør, Ejendom.com og Søren Klemmesen, Divisionschef, Project Department, Property & Soft. Foto: PR.
Coor indgår samarbejde med Ejendom.com. På billedet fra venstre mod højre Anders Kjellerup, Divisionsdirektør, Property & Soft, Coor, Tomas Zhang Mathiesen, administrerende direktør, Ejendom.com og Søren Klemmesen, Divisionschef, Project Department, Property & Soft. Foto: PR.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Facility-giganten Coor har indgået samarbejde med Ejendom.com, der via deres cloud-løsning kan hjælpe virksomheder med at øge bæredygtigheden i en bygning og samtidig optimere bygningens værdi. Det skriver Coor i en pressemeddelelse.

Med det samarbejdet får Coors kunder adgang til en digital løsning, der skal give et fuldt overblik over en bygnings data. Kunden kan se alle data på en bygning og koble energimærkning og energiforbrug sammen, skriver Coor. Virksomheder kan ved hjælp af disse data udarbejde investeringsplaner, der både på kort og lang sigt giver svar på, hvordan man optimerer på både bæredygtighed og økonomi, lyder det fra virksomheden.

– For os som virksomhed er det en bunden opgave at levere på at bidrage til de internationale mål om at sænke CO2-udledningen. Det at opføre, forbedre og bruge bygninger står for 40 procent af hele klodens C02-emissioner. Det Internationale Energi Agentur har beregnet, at emissioner fra bygninger skal være mere end halveret i 2030, hvis verden skal indfri det såkaldte ”net-zero scenarie”. Vi vil sammen med vores kunder være med til at sikre, at vores børn og børnebørn ikke står med en kæmpe bygningsmasse, der udleder for meget C02 og samtidig ingen værdi har, hverken økonomisk eller som brugsbygninger, udtaler Anders Kjellerup, der er divisionsdirektør for Property & Soft hos Coor.

– Samarbejdet sikrer, at vi kan lave bæredygtige investeringsplaner for de næste 10 år, koble det sammen med forbrugsdata for evaluering på energimærkning og integrere det med vedligeholdelsesdata. Det giver et optimalt ”Total cost of ownership” og skaber transparens for kunderne der vil have direkte adgang til portalen per bygning.

Startup sikrer løsninger til kunderne

Samarbejdet er opstået gennem Coors partnerskab med Proptech Denmark, som er en accelerator- og inkubator for startups inden for ejendomsbranchen med fokus på digital udvikling, transformation og bæredygtighed i ejendomsbranchen, uddyber Anders.

– Vi har håndplukket vores samarbejde med Ejendom.com fra Proptech Denmark, fordi vi der har adgang til de allermest banebrydende startups inden for ejendomsbranchen. Sammen med dem kan vi tilbyde vores kunder fremtidssikrede løsninger der gør, at vores kunder vil opleve endnu mere værdi i deres hverdag.

Tomas Zhang Mathiesen, administrerende direktør, Ejendom.com, uddyber betydningen af samarbejdet med Coor som startup:

– Der bliver ikke skabt mange arbejdspladser i Danmark, hvis ikke de store virksomheder udviser tillid og inviterer startups til at byde ind, og her er Coor rollemodel. Vi er meget stolte over dette samarbejde, og vi glæder til at være en del af Coors digitalisering- og bæredygtighedsrejse samt bidrage med vores it-kompetencer og løsninger til glæde for kunderne.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling