Diversitetsråd klar med anbefalinger til ejendomsbranchen

Ejendomsbranchens Diversitetsråd fremlægger i dag en række anbefalinger til, hvordan branchen kan sikre mangfoldighed og styrke repræsentationen af køn, alder, etnicitet, religion med mere.

EjendomDanmark nedsatte i foråret 2024 Ejendomsbranchens Diversitetsråd, som fik til opgave at kortlægge de barrierer, som branchens medarbejdere møder og finde løsninger på selvsamme.

Målet er at sikre større mangfoldighed i branchen på tværs af blandt andet køn, alder, etnicitet og baggrund med mere.

– Ejendomsbranchen skal have plads til alle. At skabe en mere inkluderende branche kræver en målrettet indsats, der nedbryder strukturelle barrierer og åbner dørene for alle talenter, udtaler Peter Stenholm, der er administrerende direktør i EjendomDanmark og forperson for Ejendomsbranchens Diversitetsråd, i en pressemeddelelse.

Læs også: Mere inklusion og diversitet er vejen frem

– Rådet fremlægger nu en række anbefalinger, der fungerer som et inspirationskatalog for branchens virksomheder. For nogle vil det være muligt at implementere det meste – for andre kan enkelte anbefalinger være det første skridt.

Barrierer og anbefalinger

Rådet har identificeret fire centrale udfordringer for diversitet i branchen. Det er henholdsvis normer og bias, rekruttering og forfremmelse, balance mellem arbejde og privatliv samt barsel.

For at tackle udfordringerne foreslås en række konkrete anbefalinger. Det gælder blandt andet opmærksomhed på ubevidst bias og fordomme, implementering af anonymiserede jobansøgninger, en neutral barselspolitik samt mere fleksible arbejdsforhold, der gør det lettere at balancere karriere og familieliv.

Læs også: Modulproducent vil have flere kvinder i byggebranchen

– Rådets arbejde viser, at flere faktorer skaber barrierer for kvinder og andre underrepræsenterede grupper i branchen. For mig handler mangfoldighed ikke kun om retfærdighed – det er også en nøgle til at styrke konkurrenceevnen hos virksomhederne, fremme innovation og skabe vækst siger Peter Stenholm.

Det fulde overblik over anbefalingerne findes i Diversitetsrapporten nedenfor.

Rådet

Ejendomsbranchens Diversitetsråd udgøres af:

  • Anders Gylling Æbelø, ledelsesrådgiver, bestyrelsesmedlem og foredragsholder
  • Ashkan Ahmadinia, administrerende direktør, Cobblestone
  • Camilla Dalum, Investor Relations & Business Development, Home.Earth
  • Christian Groes, forsker på RUC og debattør
  • Christina Schultz, direktør, Byggeriets Samfundsansvar
  • Edmonia Baker, forsker på CBS, ledelsesrådgiver og foredragsholder
  • Frederik Nagel Fryland, Associate i byudvikling, Nrep/ Urban Partners
  • Hans-Bo Hyldig, direktør, FB Gruppen
  • Jacob Holbraad, administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
  • Jonathan Leonardsen, Head of Sustainability, Balder Danmark
  • Kasper Meisner Nielsen, Professor i finansiering og akademisk leder, center for ejerledede virksomheder, CBS
  • Merete Vangsøe Simonsen, partner, advokat, leder af afdeling for fast ejendom, Focus Advokater, og direktør, K.C. Nielsen
  • Nanna Westerby Jensen, plandirektør, Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune
  • Peter Stenholm, administrerende direktør, EjendomDanmark
  • Signe Bendix Skaarup, boligchef, Danica Ejendomme
  • Solveig Rannje, ejendomsdirektør, Velliv

Kilde: EjendomDanmark.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling