Havhuset på Klintholm Havn på Møn er med den nye bevilling tæt på målstregen for at kunne blive realiseret. Her skal skabes et multifunktionelt hus, et rekreativt uderum og mulighed for naturformidling. Illustration: Matters.
Havhuset på Klintholm Havn på Møn er med den nye bevilling tæt på målstregen for at kunne blive realiseret. Her skal skabes et multifunktionelt hus, et rekreativt uderum og mulighed for naturformidling. Illustration: Matters.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Det er blevet populært at være aktiv på og ved vandet, men faciliteterne i Danmark er ikke fulgt med udviklingen, lyder det i en pressemeddelelse fra Lokale og Anlægsfonden

Fonden har derfor kørt kampagnen “Strandlivets rum og rammer” og netop bevilget støtte på i alt 26,4 millioner kroner til fem nye facilitetsprojekter ved sø, havn og strand i Danmark.

Pengene går til fem projekter i Jylland og på Sjælland, som modtager støttebeløb på mellem 3 og 9 millioner kroner.

Læs også: Rådgivere til næste etaper af udviklings- og turismeprojekt i Thyborøn er på plads

Stand up paddling, undervandsjagt og vinterbadning er blandt aktiviteter, der modtager støtte til faciliteterne.

– Der er behov for at skabe bedre mulighed for adgang til store naturoplevelser for flere. Det sker med hensyntagen til naturen, og flere steder bliver faciliteterne en platform for formidling af naturen. Samtidig er det vigtigt, at der bygges med høj arkitektonisk kvalitet, så vi undgår de containere og skurvogne, der i dag ses nogle steder. Det skal være bygninger, der placerer sig flot og meningsfuldt, i og med respekt for landskabet, udtaler Jon Gerner, direktør i Lokale og Anlægsfonden.

Læs også: Disse ni turismeprojekter får forsøgstilladelse

For Lokale og Anlægsfonden har det været afgørende, at faciliteterne kan deles af flere for at sikre nemmere adgang til og bedre udnyttelse af de nye kvadratmeter.

– Vi lægger også vægt på, at faciliteterne naturligt byder folk indenfor, som normalt ikke bruger naturen. Rettesnoren for alle projekter er, at der skal bygges med færrest muligt antal kvadratmeter med stor omtanke for materialeforbrug, og at der skal tages hensyn til naturen og klimaforandringer, udtaler Jon Gerner.

De fem nye projekter

Herning Havn

Her ved den kunstige sø skal der være rammer for naturoplevelser og vandsport såsom vandski, issvømning, jetski og wakeboard.

Støttebeløb fra LOA: 9 millioner kroner

Samlet anlægsbudget: 27 millioner kroner


Havhuset Klintholm Havn på Møn

Her på en eksisterende mole på havnen vil man lave et multifunktionelt læringshus og rekreativt uderum med fokus på vandaktiviteter og livet i havet. Der skal være formidling om havmiljø, maritime nyttehaver og fiskebørnehaver. Derudover skabes der sauna og mødested for alle havnens andre brugere – for eksempel vinterbadere og surfere.

Støttebeløb fra LOA: 4,747 millioner kroner

Samlet anlægsbudget: cirka 14 millioner kroner

Læs mere.


Havhuset ved Ajstrup Strand nær Aarhus

Her skal man kunne dyrke eksempelvis havsvømning, vinterbadning og kunne stå på SUP-board. Det skal også være støttepunkt for outdoorliv i øvrigt f.eks. vandreture.

Støttebeløb fra LOA: 3,7 millioner kroner

Samlet anlægsbudget: cirka 11 millioner kroner

Læs mere.


Ry Sejlklub – Søhøjlandets søsportscenter nær Skanderborg

Her får vandsportsforeningen mulighed for at tilbyde endnu flere aktiviteter til endnu flere borgere. Det kan være windsurfing, jollesejlads og SUP. Der bliver også mulighed for at sove i shelter, værkstedsaktiviteter og naturformidling.

Støttebeløb fra LOA: 6 millioner kroner

Samlet anlægsbudget: cirka 18 millioner kroner


Vikingernes Natur- og VandsportsHUB ved Herslev Strand nær Roskilde

Her skal etableres et nyt formidlings- og aktivitetssted, der giver mulighed for alsidige vandaktiviteter såsom SUP, undervandsjagt, åben-vand svømning, fiskeri og vinterbadning ligesom naturformidling vil blive højt prioriteret i regi af Nationalpark Skjoldungernes Land.

Støttebeløb fra LOA: 3 millioner kroner

Samlet anlægsbudget: 9 millioner kroner

Læs mere.


De fem projekter skal nu arbejde videre med finansiering, myndighedsforhold, yderligere lokal involvering og projekttilpasning.

Fem andre projekter har deltaget i kampagnen – de skal også videreudvikles og kan modtage støtte fra fonden efterfølgende.

Kilde: Lokale og Anlægsfonden.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling