Havreholm slot er til salg for 65 millioner kroner. Foto: Kortforsyningen.
Havreholm slot er til salg for 65 millioner kroner. Foto: Kortforsyningen.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Rigmanden Henrik Frederiksen, der blandt andet tjente millioner på salget af en række Matas-forretninger, har sat Havrehom Slot i Hornbæk til salg for 65 millioner kroner, skriver SN.dk.

Han købte det i 2018, og siden er det blevet gennemgribende renoveret.

– Jeg håber og går ud fra, at der om et halvt års tid vil være nogle nye ejere, som kan genåbne hotellet i de nyrenoverede rammer, siger han til SN.dk.

Havreholm Slot blev ifølge SN.dk opført som privat bolig i 1872 af indehaver af Havreholm Papirfabrik, Valdemar Clumsee, men i dag fungerer det som hotel- og konferencecenter med 27 værelser.

Direktørboligen var egentlig blot en stor villa, som nordsjællænderne ironisk omtalte som et “slot”. Ironien er dog siden forduftet, og stedet kaldes nu i fuld alvor for “Havreholm Slot”, har det tidligere fremgået af hjemmesiden tikobkommune.dk.

Til slottet, der er sat til salg hos Colliers, hører omkring 165.000 kvadratmeter land.

Ifølge BT har slottet tidligere blandt andet været ejet af “takt og tone”-eksperten Inge Correll, som dog gik konkurs med slottet i 2009. En investor sørgede for, at Correll kunne fortsætte driften, men i 2011 valgte hun at forlade slottet.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling