Kirppu åbner butik i Frederikshavn

Kirppu åbner på lørdag en ny butik på Hjørringvej i Frederikshavn. Dermed kommer kæden op på 26 butikker i Danmark.

Lørdag den 18. maj åbner Kirppu en ny butik på på Hjørringvej 171 B i Frederikshavn.

Genbrugskæden oplever stor trafik i bookingsystemet, og butikkens stande forventes at være så godt som fyldt ved åbningen.

– Det er super spændende, og vi glæder os enormt meget til at slå dørene op for endnu en butik i Nordjylland, udtaler Michael Henning Jensen, marketingchef i Kirppu, i en pressemeddelelse.

– Vi har oplevet et stigende antal besøgende og meget få ledige stande både i Hjørring og Aalborg i løbet af de sidste år, så det bliver godt at kunne tilbyde endnu en mulighed for at dyrke genbrug og bæredygtighed i det nordjyske, udtaler Michael Henning Jensen, marketingchef i Kirppu, i en pressemeddelelse.

Kirppu åbnede det første loppesupermarked i 2014, og butikken i Frederikshavn bliver den 26. i rækken. Det er dog den første nye åbning i 2024, men flere nye butikker er på vej i løbet af året.

– Det, at vi sælger vores kunders ting, giver et naturligt tæt forhold, og det vil vi gerne værne om. Der er ingen tvivl om, at det er en tillidssag for vores kunder, at de sætter deres personlige ejendele til salg hos os – derfor er det også meget vigtigt for os, at de føler sig trygge hos os og ved, at vi gerne vil dem, udtaler driftschef i Kirppu, Pernille Seidenfaden.

På lørdag har den nye butik i Frederikshavn åben fra klokken 10 til 17.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling