En rundspørge fra Tekniq Arbejdsgiverne viser, at 40 procent af virksomhederne i VVS-branchen takke nej til opgaver, fordi de ikke har nok medarbejdere.
Det går ud over husejere, ligesom det bremser den grønne omstilling, hvor VVS’ere spiller en afgørende rolle i implementeringen af energieffektive løsninger.
Når VVS’ere og installatører samles til VVS-messen i Odense den 21.-23. maj, er det derfor med en fælles udfordring i baghovedet: Manglen på faglært arbejdskraft.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Wavin, som i år særligt fokuserer på præfabrikerede løsninger, der kan aflaste branchen.
– Vi kan ikke tvinge flere unge ind i branchen, så vi må finde nye veje, siger Henrik Brogens, salgschef hos Wavin.
– Vores præfabrikerede løsninger reducerer installationstiden betydeligt, så virksomheder kan tage flere opgaver uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Ifølge Wavin fremmer præfabrikation ikke kun effektiviteten, men også den grønne omstilling ved at mindske energiforbrug, materialespild og behovet for efterjusteringer.
Wavin fremviser deres løsninger på stand 3901 i hal C på VVS’25.