Partner og ejendomsmægler Mikkel Thunbo, EDC Poul Erik Bech Østerbro. Foto: PR.
Partner og ejendomsmægler Mikkel Thunbo, EDC Poul Erik Bech Østerbro. Foto: PR.

Mikkel Thunbo (29) stiftede første gang bekendtskab med EDC Poul Erik Bech, da han begyndte sin praktik i Rødovre i 2017. Siden er det blevet til titler som studenterhjælper på Bremerholm, weekendvagt i boligbutikken på Østerbro og nu partner og ejendomsmægler i selvsamme afdeling.

I 2020 blev han kåret til årets salgstrainee med hele 37 salg, 33 salgstjek henvisninger, 25 bankhenvisninger og 550 kundeprioriteringer. Den ambitiøse rødovregenser har ikke set sig tilbage siden, og han kan nu kalde sig partner i den boligbutik, hvor han føler sig allermest hjemme. Det skriver ejendomsmæglerkæden i en pressemeddelelse.

– Jeg har aldrig lagt skjul på, at det var det, jeg ville, så vi har taget snakkende stort set fra begyndelsen. Men jeg er meget glad for, at det nu er en realitet, og jeg glæder mig til at tage det ekstra ansvar på mig og servicere kunderne fra den boligbutik, hvor jeg føler mig allermest hjemme, udtaler Mikkel Thunbo.

De øvrige partnere i EDC Poul Erik Bech Østerbro er Michael Højfeldt Thuesen, Dan Månsson, Henrik Kjær og Ann-Sophie Andersen.

– Jeg er, måske lidt atypisk, glad for at nørde tal og statistikker, og det vil jeg benytte til at hjælpe vores kunder med god og realistisk rådgivning og tænke sagerne anderledes, siger Mikkel Thunbo.

EDC Poul Erik Bech er Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed og består af mere end 80 boligbutikker, 19 erhvervscentre og har over 600 medarbejdere.