Peter Stenholm, administrende direktør i EjendomDanmark. Foto: EjendomDanmark.
Peter Stenholm, administrende direktør i EjendomDanmark. Foto: EjendomDanmark.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

I en pressemeddelelse kan EjendomDanmark nu offentliggøre navnene på de 15 repræsentanter, der skal sidde i et nyt diversitetsråd, som brancheorganisationen har nedsat.

Rådet, der har fået navnet “Ejendomsbranchens Diversitetsråd”, består både af brancherepræsentanter og eksterne kræfter, oplyser organisationen.

– Jeg glæder mig til at smøge ærmerne op og sammen med kompetente kræfter påbegynde arbejdet for at skabe de allerbedste vilkår i ejendomsbranchen, så vi ikke bare på én, men flere fronter gør branchen endnu bedre, siger Peter Stenholm, administrerende direktør i EjendomDanmark og forperson for rådet.

Ideen til diversitetsrådet kom på baggrund af en diversitetsanalyse, som EjendomDanmark offentliggjorde tilbage i marts i forbindelse med Kvindernes Kampdag.

EjendomDanmark udtrykker ønske om, at ejendomsbranchen “udgør en mangfoldig og moderne branche, som er bredt repræsenteret på tværs af køn, alder, religion, etnicitet med videre”.

– Vi ved, at mangfoldighed blandt andet er med til at skabe god trivsel blandt medarbejderne, siger Peter Stenholm.

– Med øget diversitet i branchen skabes der incitament for både nye idéer og en bredere vifte af erfaringer, der alt sammen er med til at styrke helheden både hos virksomhederne og dermed også i hele ejendomsbranchen, lyder det fra Peter Stenholm.

Diversitetsrådets primære opgave bliver at komme med en række anbefalinger til, hvordan ejendomsbranchen fremadrettet får en mere balanceret sammensætning, oplyser EjendomDanmark.

Repræsentanterne i EjendomDanmarks diversitetsråd

  • Andreas Gylling Æbelø, selvstændig ledelsesrådgiver og foredragsholder
  • Ashkan Ahmadinia, administrerende direktør i Cobblestone
  • Camilla Dalum, investor relations & business development hos Home.Earth
  • Christian Groes, forsker på RUC og debattør
  • Christina Schultz, direktør for Byggeriets Samfundsansvar
  • Edmonia Baker, forsker på CBS, ledelsesrådgiver og foredragsholder
  • Frederik Nagel Fryland, investeringsanalytiker hos NREP/Urban Partners
  • Hans-Bo Hyldig, direktør hos FB Gruppen
  • Jacob Holbraad, administrerende direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening
  • Jonathan Leonardsen, bæredygtighedschef hos Balder Danmark
  • Kasper Meisner Nielsen, professor i finansiering og akademisk leder for center for ejerledede virksomheder hos CBS
  • Merete Vangsøe, leder af afdeling for fast ejendom hos Focus Advokat
  • Nanna Westerby Jensen – plandirektør i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune
  • Signe Bendix Skaarup, asset manager hos Danica Ejendomme og tidligere EA-ambassadør
  • Solveig Rannje, ejendomsdirektør hos Velliv

Kilde: EjendomDanmark.