Ekstra borgermøde i Faaborg om Als-Fyn forundersøgelse

Interessen for visionen om en fast forbindelse mellem Als og Fyn er så stor, at et ekstra borgermøde nu arrangeres.

På grund af stor interesse afvikles der et ekstra borgermøde i Faaborg om forundersøgelsen af en fast forbindelse mellem Als og Fyn.

Det oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Det ekstra møde bliver lagt i forlængelse af det allerede annoncerede borgermøde.

Læs også: Ny bro mellem Als og Fyn vil koste 22 milliarder

På mødet vil Sund & Bælt og Vejdirektoratet præsentere forundersøgelsens resultater, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål og indgå i dialog med parterne.

Det ekstra møde afvikles mandag den 24. februar 2025 klokken 19-21 i Helios Biograf og Kulturhus på Banegårdspladsen 7 i Faaborg.

I alt ni forskellige løsninger for en kyst-til-kyst-forbindelse mellem Als og Fyn er blevet undersøgt.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling