Arkitektkonkurrence om nationalt kyst- og lystfiskercenter på havnen i Assens. Foto: Claus N. Larsen / Assens Kommune.
Arkitektkonkurrence om nationalt kyst- og lystfiskercenter på havnen i Assens. Foto: Claus N. Larsen / Assens Kommune.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Fire stærke internationale hold går nu videre i konkurrencen om at skabe oplevelserne i det kommende nationale kyst- og lystfiskercenter på havnen i Assens.

Det skriver Assens Kommune i en pressemeddelelse.

– Vi glæder os meget over den internationale interesse, der har været omkring formidlingen i centeret. Det bliver spændende at se de fire teams bud på, hvordan vi skaber en fantastisk gæsteoplevelse, som både byder på leg, fordybelse og refleksion i vandnaturens tegn til gavn for borgere, besøgende og turister, fortæller formand for bedømmelseskomitéen og borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V).

Byggeriet af kyst- og lystfiskercentret forventes at koste 70-75 millioner kroner. Dertil kommer følgeinvesteringer og allerede afholdte udgifter.

Assens Kommunes har afsat 15 millioner kroner til opførelsen af centeret. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal støtter projektet med 25 millioner kroner, mens Nordea-fonden bidrager med 19 millioner kroner.

På finansloven i 2018, blev der afsat 32 millioner kr. til den nationale strategi for kyst- og lystfiskeri. Heraf er 22 millioner kroner øremærket til at etableringen af kyst- og lystfiskercentret.

– Visionen er, at lyde, lys, dufte og digitale simulationer skal vække de besøgenes sanseapparat. Interaktive installationer og eksperimenter baseret på den nyeste viden skal gøre de besøgende klogere på, hvordan mennesket og klimaforandringer påvirker livet og landskabet under havoverfladen. Og oplevelsen skal gerne være så stærk, at gæsten også selv får lyst til at passe på vandnaturen efter besøget, fortæller projektchef for Kyst- og Lystfiskercenteret, Arne Kvist Rønnest.

De fire prækvalificerede arkitekthold

Fire arkitekthold er skal give deres bud på det kommende kyst- og lystfiskercenter på havnen i Assens. De fire hold er:

  • Atelier Brückner med Yoke Denmark: Media Planning and Production som underleverandør.
  • JAC Studios med teknisk og faglig støtte fra: Squint Opera, Steensen Varming og Haley Sharpe Design Limited.
  • Heijmerink Wagemakers med teknisk og faglig støtte fra Torden & Lynild.
  • Sarner International Limited.

Kyst- og Lystfiskercenteret i Assens udspringer af den nationale strategi for kyst- og lystfiskeri, som Assens Kommune er tovholder på.

Til september vælger bedømmelseskomitéen, hvem der vinder formidlingskonkurrencen og dermed opgaven.

Kilde: Assens Kommune.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling