Gallerierne i Hillerød er blevet solgt for 200 millioner kroner til selskabet KLK Momentum, der er ejet af Michael Sheikh. Foto: Google.
Gallerierne i Hillerød er blevet solgt for 200 millioner kroner til selskabet KLK Momentum, der er ejet af Michael Sheikh. Foto: Google.

Ifølge SN.dk er Gallerierne i Hillerød blevet solgt for 200 millioner kroner. Det er selskabet KLK Momentum, der er ejet af Michael Sheikh, der køber bygningerne, skriver avisen.

Michael Sheikh er partner i Momentum+, som også opfører hotellet på Markedspladsen for PFA Ejendomme.

Butikscentret har under flere år været under ombygning, men arbejdet har i en lang periode stået stille, og selskabet bag blev taget under konkursbehandling. I skifteretten blev en rekonstruktion for nylig behandlet.

– Kreditorerne har bakket op om salget, og nu skal selskabet afvikles via en konkursbehandling, og håbet er, at der bliver dividende til kreditorerne, men der vil formentlig kun blive en mindre dividende til de simple kreditorer, fortæller advokat Thomas Weitemeyer, der var rekonstruktør for Gallerierne og nu kurator for selskabet, til SN.dk.