HusCompagniet åbner nyt domicil i Søborg

HusCompagniet, flytter både kontor og showroom fra Virum til et 1.800 kvadratmeter stort domicil på Tobaksvejen i Søborg.

HusCompagniet åbner nyt domicil og showroom i Søborg. Foto: PR.
HusCompagniet åbner nyt domicil og showroom i Søborg. Foto: PR.

HusCompagniet flytter nu sit kontor og showroom fra Virum til et nyt domicil på 1.800 kvadratmeter på Tobaksvejen i Søborg.

Det oplyser husbyggeren i en pressemeddelelse.

Efter flere år i Virum har virksomhedens afdeling for salg til private haft behov for mere plads. Det nye domicil samler rådgivning og showroom.

– Flytningen til Søborg handler om mere end blot nye kvadratmeter. Vi samler vores ekspertise for at skabe et helt nyt og moderne rådgivningshus, udtaler Søren Haugaard, direktør for enfamiliehuse i HusCompagniet.

– Vi har fjernet mange af de barrierer, der før kunne gøre byggeprocessen uoverskuelig og skabt en enkel vej fra ide til beslutning. Det bliver således lettere at få et fuldt overblik over både materialer, indretning og priser.

Showroomet er opbygget som en gennemgang af boligens centrale rum, hvor kunderne guides af byggerådgivere og kan opleve konkrete løsninger tilpasset forskellige hustyper og arkitektoniske ønsker.

Indretningen bygger blandt andet på virksomhedens erfaringer fra opførelsen af mere end 30.000 boliger i Danmark.

HusCompagniet forventer, at det nye showroomkoncept bliver udbredt til resten af landet i løbet af de kommende år.

Tilmeld Nyhedsbrev