Et nyt boligområde ser snart dagens lys som ny nabo til Nivågaard teglværk og den fredede ringovn, der har været på stedet siden Dronning Louise anlagde det tilbage i 1701.
Bag projektet står Alfa Development som udvikler, mens HusCompagniet står for selve opførelsen. Boligerne vil være i både et og to plan med størrelser mellem 86 og 120 kvadratmeter, og henvende sig til en bred målgruppe.
Det skriver HusCompagniet i en pressemeddelelse.
– Området er unikt med natur, kulturhistorie og direkte adgang til Øresund. Dette kombineret med vores ønske om at bygge DNGB certificeret og til den frivillige bæredygtigheds klasses krav på 8 kilo CO2 per kvadratmeter. har medført at vi nu starter samarbejde op med en førende professionel B2B aktør på markedet – HusCompagniet, udtaler Andreea Kaiser, partner og medstifter af Alfa Development .
– Vi mener de er den rette samarbejdspartner til at realisere vores ambitioner for livskvalitet, natur og optimeret projekt flow, samt at der over tid er potentiale for mere.
Læs også: Udviklingsselskab får forkøbsret til skolegrund i Smørum
Boligerne bliver opført af elementer, der er produceret på HusCompagniets egen fabrik.
– Vi har haft en utrolig god proces med Alfa Development omkring deres ambitiøse projekt på Stark-grunden i Nivå, og vi er derfor utrolig glade for at vi nu for alvor kan sætte skub i dette projekt og det fremtidige samarbejde med ALFA Development, fortæller Christopher Tranæs, projektudviklingsdirektør i HusCompagniet og suppleres af Martin Ravn-Nielsen, administrerende direktør i HusCompagniet.
Lokalplanen til området blev vedtaget i slutningen af februar, men man afventer fortsat endelig byggetilladelse, inden byggeriet igangsættes. Boligerne forventes at stå klar i starten af 2026.
Fakta om projektet
- 43 rækkehuse i en og to etager
- Boliger til både familier og seniorer
- Boligstørrelser fra cirka 85 til 120 kvadratmeter
- Bebyggelsesprocent på 35 procent
- DGNB-Guld certificeret byggeri
- Maksimal CO2-udledning per kvadratmeter: 8 kilo (lavemission)
- Sunde byggematerialer, så vidt muligt stilet mod Svanemærke
Kilde: HusCompagniet.