Direktionen hos JCN Bolig. Fra venstre: Lars Adamsen, direktør for Salg og Udvikling, administrerende direktør Flemming Rasmussen og direktør for Produktion, Anders Borg Salling. Foto: PR.
Direktionen hos JCN Bolig. Fra venstre: Lars Adamsen, direktør for Salg og Udvikling, administrerende direktør Flemming Rasmussen og direktør for Produktion, Anders Borg Salling. Foto: PR.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

JCN Bolig har aflagt årsregnskab for 2023. Omsætningen er vokset med 8 procent fra 705 millioner kroner i 2022 til 761 millioner kroner i 2023.

Resultatet stiger med 21 procent fra knap 27 millioner kroner til til 32,6 millioner kroner før skat. Det giver en overskudsgrad på 4,3 procent. Efter skat lander resultatet på 25,4 millioner kroner mod 20,9 millioner kroner året før.

Det skriver totalentreprenøren med fokus på boligbyggeri i en pressemeddelelse, hvor årsregnskabet stemples som godkendt.

Samtidig fremhæves det, at der er tale om både omsætnings- og resultatmæssig rekord i virksomhedens den 125-årige historie.

– Jeg er glad og stolt over årets resultat. Det er et flot resultat i det aktuelle marked. Og netop i det nuværende marked er jeg glad for vores aktuelle historisk høje ordrebeholdning, udtaler administrerende direktør Flemming V. T. Rasmussen fra JCN Bolig.

Læs også: JCN Bolig skal bygge 137 boliger i Brande

– Vi er kommet godt fra start efter fuldendt ejerskifte medio 2023. Et ejerskifte foregået kontrolleret over 15 år. Vi er velkonsolideret, har en god likviditet og er Danmarks aktuelt sjette største totalentreprenør på boligbyggeri. Strategien virker fortsat i bedste velgående.

Af årsregnskabet fremgår det også, at JCN Bolig vil fortsætte den vækst, der blev igangsat ved skiftet til specialiseringsstrategien i 2013, hvor virksomheden skiftede navn fra JCN til JCN Bolig for at markere et fokus på netop boligbyggeri.

Siden da er omsætningen blevet syvdoblet via en kontrolleret organisk vækstplan. Sløret bliver endvidere løftet for, at virksomheden efter tre års mere ensartet omsætning i 2024 forventer at runde en omsætning på 1 milliard kroner.

JCN Bolig er i dag en landsdækkende totalentreprenør med kontorer i Vildbjerg, Aarhus og København.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling