Når der plantes ny skov for klimaets skyld, følger der ofte en anden vigtig gevinst med.
Skovene kan være med til at beskytte det drikkevand, som danskerne skal leve af i fremtiden.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Klimaskovfonden.
– Når man planter skov, undgår man, at pesticidrester og andet, der forurener vores drikkevand, siver med ned til de grundvandsmagasiner, som indeholder det vand, vi skal drikke i fremtiden, forklarer Mette Thomsen, der arbejder med Klimaskovfondens skovprojekter.
I skove, der får støtte fra fonden, er det forbudt at sprøjte og gøde jorden, og det giver bedre beskyttelse af grundvandet under skoven.
De fleste af de nye skove ligger netop i områder, hvor drikkevandet hentes op fra undergrunden. Derfor betyder skovrejsning, at risikoen for forurening fra pesticider og gødning bliver markant mindre. Når jorden ikke belastes, kan regnvandet sive ned og danne rent grundvand, som senere kan bruges som drikkevand.
Behovet for beskyttelse er presserende. Hovedstadsområdet kan allerede omkring år 2040 mangle store mængder drikkevand, lyder det fra Klimaskovfonden. Og nye tal viser ifølge fonden, at rester af sprøjtemidler findes i over halvdelen af de undersøgte vandboringer. Samtidig er kun en meget lille del af de planlagte landbrugsarealer blevet beskyttet mod forurening siden slutningen af 1990’erne.
Derfor prioriterer Klimaskovfonden skovprojekter, der ligger tæt på områder, hvor drikkevandet dannes. En stor del af de skove, der allerede har fået tilsagn om støtte, ligger i såkaldte indvindingsområder, hvor grundvandet naturligt strømmer mod vandboringer. Et eksempel er Holmehave ved Assens, hvor kommunen og Hedeselskabet planter ny skov med støtte fra fonden.
Ifølge fagfolk gør skovrejsning en afgørende forskel. Når et område først er blevet skov, er det sikret mod sprøjtning og gødning for altid. Det betyder, at det grundvand, der dannes under skoven, forbliver rent, og at kommende generationer får bedre adgang til sikkert drikkevand.
