Norconsult Danmark kan i regnskabsåret 2024 præsentere en netto omsætning 462 millioner kroner. Det svarer til en vækst på 7 procent.
Det viser tallene, der blev offentliggjort i forbindelse med Norconsult-koncernens kvartalspræsentation tirsdag, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Norconsult Danmark leverer desuden et driftsresultat på 40 millioner kroner i 2024, hvilket svarer til en margin 8,7 procent.
– Vi leverer endnu en gang gode tal både med tanke på både lønsomhed og vækst. Vi er glade for, at kunder på tværs af hele landet vælger at indgå samarbejde med os. Det er en stor anerkendelse og bekræftelse af vores faglige ekspertise og professionelle rådgivning, udtaler Thomas Bolding Rasmussen, der er afgående administrerende direktør i Norconsult Danmark.
Aktiviteterne i Danmark består hovedsageligt af projekter indenfor byggeri og arkitektur, miljø og geoteknik samt industri og Life Science. Norconsults arkitekter i Danmark er samlet under brandet Nordic Office of Architecture, der er højt specialiseret indenfor en bred vifte af fagligheder – og i særlig grad inden for boligbyggeri og velfærdsarkitektur.
Læs også: Norconsult skal styre ombygning af retsbygning til nyt museum
Norconsult Danmark har indgået flere markante aftaler og samarbejder i 2024, blandt andet projektering af ny sengeafdeling på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing Falster samt en rammeaftale om totalrådgivning i forbindelse med nybyggeri med KAB.
I december tildelte Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Norconsult Danmark en fire-årig national rammeaftale om totalrådgivning. Norconsult løser opgaven sammen med egne arkitekter fra Nordic Office of Architecture.
Norconsult Danmark flyttede i marts i nyt domicil i Herlev. Derudover har Norconsult 12 kontorer fordelt over hele landet.
I 2024 tildelte Børsen – for tredie år i træk – Norconsult en Gazelle-pris baseret på høj vækst og gode resultater.