I december 2022 besluttede politikerne i Miljø, Teknik og Planudvalget i Assens Kommune at sætte gang i arbejdet med en ny lokalplan for et nyt boligområde ud til Savværksvej i Glamsbjerg.
Nu planen udarbejdet og klar til at blive sendt i fire ugers offentlig høring.
Lokalplanforslaget skal give mulighed for nybyggeri af 28 rækkehuse i en etage med udnyttelig tagetage området, hvor der tidligere har ligget noget mindre erhvervsbyggeri.
En gammel lagerbygning, der aktuelt rummer antikvitetsforretningen Finns Genbrug, skal rives ned for at gøre plads til det kommende boligbyggeri.
Med projektet vil den del af Glamsbjerg være fuldt udbygget, fremgår det referatet fra det seneste møde i Miljø, Teknik og Planudvalget.
Læs også: Assens Kommune køber 18,7 hektar jord til nyt boligområde tæt på Odense
“Det nye boligområde vil være fint i tråd med planlægningen i området. Ny bebyggelse skal fremstå ensartet med samme materialer og med et homogent udtryk”, lyder det i referatet.
Ifølge Assens Kommune er der tænkt bæredygtighed og klima ind i lokalplanforslaget.
Der er blandt andet bestemmelser omkring håndtering af ekstrem regn, og fællesarealer skal beplantes med planter, der er karakteristiske for egnen.
Læs også: Gammel jernlade i Assens må lade livet for boligbyggeri
Foruden en ny lokalplan kræver projektet også et kommuneplantillæg, da området ikke er udlagt til tæt-lavt boligbyggeri.
Lokalplanområdet i den nordvestlige del af Glamsbjerg udgør et areal på cirka 9.130 kvadratmeter og omfatter fire matrikler.
De fire matrikler ejes alle af anpartsselskabet Savværkslunden ved Dennis Kassentoft Nielsen fra Odense samt Martin Fruergaard Kingstoft og Tobias Ulskov fra Glamsbjerg.