Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark. Foto: SMVdanmark.
Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark. Foto: SMVdanmark.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

På et pressemøde her til aften har regeringen ved statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) foreslået at genindføre krav om coronapas på en række udvalgte områder. Det gælder eksempelvis restauranter, natklubber og større events.

Mia Amalie Holstein, der er cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, forventer, at de nye restriktioner får økonomiske konsekvenser for dele af erhvervslivet. Derfor vil hun også have kompensationspakkerne genindført. Det fremgår af en pressemeddelelse fra SMVdanmark.

– Når staten indfører restriktioner og dermed begrænser virksomhedernes mulighed for at drive forretning, skal de ramte virksomheder naturligvis have adgang til kompensation. Det er helt urimeligt, hvis enkelte virksomheder eller enkelte brancher – igen – skal bære regningen for hele Danmarks coronaindsats. Derfor bør man genindføre kompensationspakkerne, som vi kendte dem fra foråret, udtaler Mia Amalie Holstein i meddelelsen.

– Læren fra halvandet år med corona er, at mange virksomheder og selvstændige har stået tilbage med regningen. Og det er en regning, der har ramt skævt. Eksempelvis har mange virksomheder inden for events, restauration og turisme stået tilbage med tabte ordrer og begrænset kompensation. Det er hverken fair eller holdbart fortsat at lade dem trække læsset, siger Mia Amalie Holstein videre.  

Hun påpeger derudover, at mange arbejdsgivere bærer store omkostninger, når medarbejdere må hjemsendes på grund af coronasmitte.

– Desværre breder coronaen sig stadigt. Og vi må se ind i en lang periode, hvor medarbejdere vil være syge eller være nødt til at blive hjemme, fordi de skal passe børn, der er smittede. Derfor vil vi gerne opfordre til, at politikerne også genindfører sygedagpenge fra 1. dag, siger Mia Amalie Holstein. 

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling