Den gamle behandlerbygning på Esrumvej 151 på det tidligere Helsingør Hospital skulle i dag have været på tvangsauktion ved Fogedretten i Helsingør.
Ifølge SN.dk blev tvangsauktionen dog aflyst i sidste øjeblik.
Mediet har uden held forsøgt at få en kommentar fra rekvirenten, advokat og partner i DLA Piper, Henrik Kring Schmidt.
Læs også: Nordsjællandsk bilhus solgt til filterproducent med kinesisk fokus
Heller ikke Thomas Carlsen, som ejer anpartsselskabet Tretårnet 2, som ejer ejendommen, har ønsket at udtale sig, skriver SN.dk.
Bygningen er opført i 1976 og omfatter et samlet erhvervsareal på knap 18.800 kvadratmeter samt knap 8.600 kvadratmeter kælder.
Ejendommen er offentligt vurderet til 131 millioner kroner. Den gældende lokalplan for ejendommen giver blandt andet mulighed for at omdanne den til boliger.