Villa på Hambros Allé i Hellerup solgt med rekordhøj kvadratmeterpris

En villa på Hambros Allé i Hellerup er nemlig blevet solgt for 110 millioner kroner og den højeste kvadratmeterpris på det danske boligmarked nogensinde.

Fire måneder inde i 2023, er der blevet slået en vild prisrekord på boligmarkedet – der ellers det seneste års tid har tabt fart efter nogle hektiske coronaår.  Det skriver boligsøgningssiden Boliga.

Ifølge Boliga er en villa på Hambros Allé 29 i Hellerup er blevet solgt for 110 millioner kroner. De nye ejere har givet lige under 412.000 kroner for hver af de knap 270 kvadratmeter i den herskabelige villa, der ligger i første række til vandet på den ”rigtige side” af Strandvejen langs kysten nord for København.

Dermed er villaen blevet solgt med den højeste kvadratmeterpris i Danmark nogensinde, skriver Boliga.

LÆS OGSÅ: HER ER DANMARK DYRESTE OG BILLIGSTE VEJE

Liebhavermægleren Ivan Eltoft Nielsen bekræfter overfor Boliga, at han har solgt villaen i et såkaldt diskret skuffesalg uden om det offentlige boligmarked.

Et stykke vej til den allerstørste

Selvom 110 millioner måske lyder som et rekordsættende stort beløb – hvilket kvadratmeterprisen da også har sat – så er det ikke den største villahandel nogensinde på det danske boligmarked, hvis vi taler kontant salgspris.

Den plads indtages ifølge Boliga af en villa Vedbæk, der i efteråret 2020 blev solgt for 150 millioner kroner. Den handel indbragte en kvadratmeterpris på lige over 180.000 kroner, der også blev solgt af Ivan Eltoft Nielsen.

LÆS OGSÅ: DANMARKS DYRESTE SOMMERHUS NOGENSINDE SAT TIL SALG

De nye ejere af huset på Hambros Allé er erhvervsmanden og hotel-rigmanden Henning Arp-Hansen, som har købt villaen sammen med sin kone Janne Arp-Hansen.

Ifølge Ekstra Bladet har parret i en årrække boet i blandt andet Vedbæk, men de vender nu tilbage til Gentofte.

– Nu kommer vi tilbage, og det glæder vi os rigtig meget til, siger Janne Arp-Hansen til avisen.

Hun udtaler til  i forbindelse med købet, at de glæder sig til at flytte tilbage til Gentofte Kommune efter en årrække i Vedbæk.

Se de dyreste villaer på markedet lige nu her.