MBAgger Ejendomme har anmodet Nordfyns Kommune om at få udarbejdet en ny lokalplan.
Lokalplanen skal omfatte et 9.000 kvadratmeter stort areal på et markområde på Jydby 4 og Norupvej 36 i den nordlige del af Otterup.
Sagen var på dagsordenen i kommunalbestyrelsen den 27. juni, hvor politikerne besluttede at igangsættes arbejdet med at få et nyt plangrundlag på plads.
– Jeg vil egentligt bare sætte en streg under, at det er igangsættelse, der er besluttet her, så det er meget tidligt i planprocessen, sagde 1. viceborgmester og formand for Teknik- og Miljøudvalget, Anders Thingholm (K), med henvisning til, at der allerede er indkommet en lang række underskrifter fra borgere i Bellisvænget.
MBAgger Ejendomme ønsker at bygge 21 rækkehuse på hver især 100 kvadratmeter i én etage.
Boligerne kommer til at ligne de rækkehuse, som allerede MBAgger Ejendomme har opført på Jydby 24A.