Stor forskel på befolkningstætheden i de danske kommuner

I Danmarks tættest befolkede kommune er der over 12.000 indbyggere per kvadratkilometer, mens der blot er 14 i den tyndest befolkede kommune.

AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Ved indgangen til marts 2025 havde Danmark lige knap 6 millioner indbyggere fordelt på 42.955 kvadratkilometer. Det giver en befolkningstæthed på lidt under 140 indbyggere per kvadratkilometer.

Fra de tætpakkede brokvarterer i København til de vidtstrakte og ofte forblæste landskaber i Lemvig er der dog stor forskel på, hvordan vi har fordelt os på tværs af landet.

Byerne København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg Randers, Horsens, Kolding, Vejle og Roskilde har sammenlagt knap 2,4 millioner indbyggere. Det vil sige, at næsten 40 procent af alle borgere i Danmark bor i en af landets ti største byer.

Den tættest befolkede kommune er Frederiksberg, hvor der bor lidt over 12.200 personer per kvadratkilometer.

Omvendt er der højt til loftet på Læsø, som med blot 14 indbyggere per kvadratkilometer er landets tyndest befolkede kommune. Øen midt i Kattegat har godt 1.700 indbyggere.

Ikke overraskende er befolkningstætheden størst i og omkring hovedstaden, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg samt Det Østjyske Bybånd, der strækker sig fra Randers i nord til Kolding i syd.

De 34 kommuner, der er omfattet af Fingerplanen i hovedstadsområdet har til sammen 2,2 millioner indbyggere, hvilket svarer til næsten 37 procent af Danmarks befolkning.

Lige så lidt overraskende er det, at de tyndest befolkede kommuner ligger langs den jyske vestkyst, hvor storbykommunen Esbjerg udgør undtagelsen.

Befolkningstæthed i de danske kommuner

Nummer Kommune Indbyggertal Areal (kvadratkilometer) Befolknings-tæthed
1 Frederiksberg 106.169 9 12.203
2 København 669.362 91 7.364
3 Rødovre 44.805 12 3.673
4 Gentofte 75.081 26 2.933
5 Gladsaxe 70.945 25 2.849
6 Herlev 30.865 12 2.551
7 Hvidovre 53.775 23 2.348
8 Vallensbæk 18.439 10 1.941
9 Brøndby 40.489 21 1.928
10 Glostrup 25.006 13 1.880
11 Ballerup 53.303 34 1.572
12 Lyngby-Taarbæk 58.838 39 1.516
13 Albertslund 28.359 23 1.212
14 Ishøj 24.409 27 921
15 Greve 53.579 60 887
16 Hørsholm 25.197 31 805
17 Aarhus 373.516 468 798
18 Dragør 14.450 18 790
19 Rudersdal 57.351 73 781
20 Høje-Taastrup 59.252 78 758
21 Furesø 42.555 57 749
22 Odense 211.035 306 691
23 Tårnby 44.107 66 667
24 Solrød 24.760 40 617
25 Helsingør 64.035 119 539
26 Roskilde 91.715 212 433
27 Fredericia 52.714 134 395
28 Allerød 26.221 67 389
29 Fredensborg 42.295 112 377
30 Egedal 45.581 126 362
31 Halsnæs 31.655 122 259
32 Hillerød 54.850 214 257
33 Køge 63.398 258 246
34 Aalborg 224.438 1.138 197
35 Frederikssund 47.117 249 190
36 Horsens 97.950 520 188
37 Kolding 95.976 604 159
38 Skanderborg 65.883 417 158
39 Gribskov 41.746 280 149
40 Sønderborg 74.055 497 149
41 Esbjerg 115.092 796 145
42 Svendborg 59.971 415 144
43 Slagelse 80.599 569 142
44 Middelfart 40.365 299 135
45 Randers 100.396 748 134
46 Holbæk 74.482 577 129
47 Næstved 84.907 677 125
48 Lejre 29.562 239 124
49 Ringsted 36.211 295 123
50 Silkeborg 101.858 851 120
51 Nyborg 32.334 277 117
52 Kerteminde 24.039 206 117
53 Vejle 122.352 1.059 116
54 Odder 24.087 224 108
55 Sorø 30.636 309 99
56 Stevns 23.615 250 94
57 Faxe 37.866 405 94
58 Favrskov 49.418 540 91
59 Odsherred 32.246 354 91
60 Frederikshavn 57.804 653 89
61 Hedensted 48.300 551 88
62 Kalundborg 48.075 576 84
63 Faaborg-Midtfyn 52.287 634 83
64 Struer 20.184 246 82
65 Assens 40.457 512 79
66 Holstebro 59.186 793 75
67 Vordingborg 45.001 620 73
68 Viborg 97.766 1.409 69
69 Hjørring 63.330 927 68
70 Herning 90.000 1.321 68
71 Haderslev 55.348 817 68
72 Bornholm 38.940 589 66
73 Guldborgsund 59.178 901 66
74 Ærø 5.871 90 65
75 Skive 44.329 684 65
76 Nordfyns 29.284 452 65
77 Syddjurs 44.146 690 64
78 Aabenraa 58.600 941 62
79 Ikast-Brande 43.098 734 59
80 Mariagerfjord 41.690 718 58
81 Brønderslev 36.624 633 58
82 Fanø 3.271 61 54
83 Morsø 19.500 366 53
84 Vejen 42.714 814 52
85 Norddjurs 36.706 721 51
86 Billund 27.193 540 50
87 Rebild 30.991 621 50
88 Vesthimmerlands 35.762 770 46
89 Lolland 39.089 887 44
90 Jammerbugt 37.961 864 44
91 Langeland 11.938 291 41
92 Varde 49.452 1.240 40
93 Thisted 42.697 1.072 40
94 Ringkøbing-Skjern 55.560 1.474 38
95 Lemvig 18.742 509 37
96 Samsø 3.647 114 32
97 Tønder 36.366 1.284 28
98 Læsø 1.716 122 14

Tallene er fra marts 2025. Kilde: Danmarks Statistik.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling