Svanemærket børnehus færdigbygget i træ

Børnenes tøj lugter ikke længere jordslået, når de kommer hjem fra den nybyggede børnehave, lyder det fra dagtilbudsleder.

Da dørene til det nye Børnehuset Præstø officielt blev åbnet, var det kulminationen på en fem år lang rejse mod et mere moderne, miljøvenligt og børnevenligt dagtilbud.

Bag det svanemærkede byggeri står arkitektfirmaet Friis Andersen Arkitekter. I alt er der brugt omkring 10.000 kvadratmeter Fermacell fibergips i byggeriet. Det skriver leverandøren James Hardie i en pressemeddelelse.

– Det er en fornøjelse at bidrage til et byggeri som Børnehuset Præstø, hvor der er så tydeligt fokus på ansvarlighed og langsigtede løsninger. Når vi kan levere materialer, der både understøtter en god byggeproces og lever op til strenge miljøkrav, ved vi, at vi gør en reel forskel, lyder det fra Anders Sjöblom, områdesalgschef for Sjælland og øerne hos James Hardie.

Børnehuset Præstø. Foto: PR.
Børnehuset Præstø. Foto: PR.

Børnehuset huser børn fra 0 til 6 år. I alt har institutionen plads til 170 børn. Bygningen er 2.035 kvadratmeter stor og rummer foruden 10 stuer også lokaler til dagplejen.

– Vi hører hver dag, hvor dejligt indeklimaet er i forhold til de gamle bygninger. Forældrene fortæller blandt andet, at da børnene gik i den gamle institution, lugtede børnenes tøj jordslået, når de kom hjem. Nu har vi fået en moderne, svanemærket bygning, siger Laila Herthel Gunthel, dagtilbudsleder i Børnehuset Præstø.

Brdr. Pedersen, som har stået for monteringen af fibergipspladerne.

– En fordel ved fibergipspladerne er, at eventuelle revner ved udvendige hjørner nemt kan spartles med et produkt fra leverandøren, så vi ikke behøver at udskifte pladerne. Den færdige væg er både stærk og holdbar, og det giver os tryghed i projekter som daginstitutioner, hvor væggene skal kunne modstå almindelig brug fra både vuggestue- og børnehavebørnt, fortæller Steffen Pilgaard Jakobsen, Projektchef hos Brdr. Pedersen.

I alt har Børnehuset Præstø kostet 70 millioner kroner.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling