WSP Danmark er valgt som totalrådgiver på at klimatilpasse Helsingør bykerne. Holdet der skal løse opgaven, består derudover af Schønherr, Norsyn og Center for Bygningsbevaring.
Det skriver WSP i en pressemeddelelse.
Ifølge den rådgivende ingeniørvirksomhed er der tale om et kæmpe projekt, der kører i etaper frem til 2036.
– Klimatilpasning af området er nødvendigt for at beskytte den gamle bykerne, for de gamle kloakledninger kan ikke blive ved med at følge med de øgede nedbørsmængder, udtaler projektleder i WSP, Mads Rude.
Ud over at klimatilpasse bykernen, skal der samtidig lægges fjernvarme ned, og man sørger for at forny vand-, kloak- og elledninger, der hvor de alligevel trænger til det.
Læs også: Udvikler vil bygge 120 boliger i Cinemabyen
Samtidig har det gennem længere tid været planen at udskifte belægningen til en brostensbelægning, som passer bedre til de historiske omgivelser.
– Det kræver en særlig følsomhed at arbejde i et så fint kulturhistorisk miljø som Helsingør bykerne. Det er vores målsætning at fremtidssikre bykernen mod klimaudfordringerne, samtidig med at vi understøtter oplevelsen af dens historie og kulturmiljø, fortæller Sanne Slot Hansen, associeret partner hos Schønherr.
Når projektet er færdigt, er det planen, at al trafik i bykernen foregår på fodgængernes præmisser og at hele bykernen omdannes til gågade med kørsel tilladt på forskellig vis.
– Der er virkelig mange ting, der skal koordineres og times i dette projekt. Det er rigtig spændende og giver i den grad mening at arbejde med en totalløsning for bykernen, siger projektleder Mads Rude.
Bykernen rummer 66 fredede bygninger
Arbejdet inddeles i etaper, så det kun er en mindre del af bykernen, der bliver påvirket ad gangen.
I en gammel bykerne kan man støde på forskellige arkæologiske fund, så der planlægges også med nogle fleksible etaper, som man kan rykke videre til, hvis arbejdet skulle blive forsinket.
Der er i det hele taget meget historie i Helsingør bykerne, hvor der er 360 bevaringsværdige og 66 fredede bygninger.
Læs også: Disse danske byer vokser mest
– Regnvandet kommer så vidt muligt til at løbe på overfladen, i stedet for at etablere et nyt separat kloak-system til regnvandet, fortæller Mads Rude.
Regnvandet fra veje og tage, der vender ud mod vejen, separeres fra, og kommer overvejende til at løbe på overfladen, hvorefter det samles i en underjordisk renseløsning ved havnen.
Det er også et mål, at der kommer færre overløb af urenset spildevand i havnen. At man separerer en stor del af regnvandet fra, kommer til at hjælpe meget på det, og derudover etableres et stort bassin til fællesvand, som kan forsinke vandet inden det ledes til det eksisterende renseanlæg. På den måde slipper man for at udvide kapaciteten på renseanlægget.
