Anlægsgartner: Biodiversitet bør være normen

Grønne områder med fokus på biodiversitet behøver ikke være svært. Det burde være normen, lyder det fra landsdækkende anlægsgartner.

At omlægge grønne ørkener i form af ensartede græsplæner til noget, der i højere grad bidrager til større mangfoldighed i naturen, behøver ikke være en uoverkommelig opgave.

Det handler om at udfordre normerne for, hvordan grønne områder skal se ud og driftes, lyder det i en pressemeddelelse fra OKNygaard.

– Vi oplever, at vores kunder og markedet i stigende grad efterspørger fokus på biodiversitet, hvad enten det er nyetablering eller omlægning af grønne områder. Men det kan være svært at komme i gang, når man ikke ved, hvordan man bedst griber opgaven an eller ved, hvad man præcist skal efterspørge, udtaler Kirstine Kot, teknolog i miljø & natur samt rådgiver inden for naturbaserede løsninger i OKNygaard.

LÆS OGSÅ: PENSIONSKASSER VIL HAVE BIODIVERSITETSLOV

– Biodiverse arealer kan have mange udformninger og “sværhedsgrader”. Det behøver dog ikke være kompliceret for kunden. Vi hjælper derfor med at inspirere og synliggøre de mange tiltag, der kan bidrage til større biodiversitet, for eksempel i form af konceptet ’’Den Grønne Vandring’’ og kataloget ’’Planter & Biodiversitet’’, der er udarbejdet af biodiversitetsrådgivere på tværs af vores søsterselskaber i idverde.

OKNygaard hjælper blandt andet virksomheder, kommuner og foreninger med at udpege steder, hvor der er mulighed for at gøre brug af naturbaserede løsninger, ligesom OKNygaard også gerne står for etablering såvel som den efterfølgende drift af områderne.

Tre eksempler på tiltag, der kan fremme større biologisk mangfoldighed i naturen

  • Fødekilder er afgørende for et rigt dyre-og insektliv

Vand og føde er nogle af de vigtigste betingelser, der skal være til stede for at smådyr, fugle og insekter kan leve i naturen. I stedet for den klassiske bøgehæk kan man for eksempel plante hjemmehørende bærbuske som ribs, brombær og solbær som levende hegn. Bærbuske er levende kulturarv, som har været en del af det danske landskab i århundreder.

– Bærbuske er en nem måde at skabe fødekilder på. Selv et lille område med bærbuske kan have en stor effekt. Bærbuskene bidrager til større biodiversitet i naturen, idet de tiltrækker forskellige arter af vilde bier og sommerfugle, som spiller en afgørende rolle i bestøvningsprocessen. De saftige bær er desuden en vigtig kilde til næring og væske for fugle i de tørre sommermåneder, fortæller Kirstine Kot.

Hun fremhæver, at bærbuske kan foryngelsesbeskæres eller klippes som traditionel hæk. Dog skal man være opmærksom på, at klippetidspunktet bør være efter endt blomstring, eller når busken ikke længere har bær på. Det er vigtigt at sørge for, at hækkene får den korrekte drift, så området ikke ender i vildtvoksende krat.

  • Brug regnvandet – i stedet for at lede det væk

Biodiversitet og vand går hånd i hånd. Selv små oaser med vand skaber en positiv effekt på tilstedeværelsen af dyrearter i et område. Der er dog langt mellem vandhullerne i dagens landskab, fordi størstedelen af naturens nedbør håndteres under jorden ved hjælp af rør, dræn, brønde og faskiner. Regn- og overfladevand kan dog sagtens håndteres i terræn, fastslår OKNygaard. F.eks. i form af biodiverse regnvandsbede og -bassiner.

– I stedet for at lede regnvandet væk under jorden, så kan man håndtere det lokalt og lede det ud i anlagte regnvandsbede- eller bassiner beplantet med hjemmehørende, farverige planter. Regnvandsbedet fungerer således både som fødekilde og levested for dyr, padder og insekter, mens regnvandet nedsiver, filtreres og bliver til grundvand fremfor at belaste kloaksystemet eller give oversvømmelse, forklarer Kirstine Kot fra OKNygaard.

  • Grønt affald er ikke bare affald, men en ressource

Som en del af idverde har OKNygaard forpligtet sig til at genanvende 100 procent af virksomhedens have- og parkaffald. På trods af betegnelsen anses idverde ikke grønt affald som affald, men som en vigtig naturlig ressource, der både fremmer biodiversitet og bidrager til et reduceret CO2-aftryk, når det genanvendes til for eksempel kvashegn.

– Det kan siges ret kort – lad det grønne affald ligge, hvis det overhovedet er muligt. Afklippede grene, blade, dødt ved og træstammer er ikke affald, men en kæmpe ressource for naturen. Det giver ly og føde til dyr, insekter og mikroorganismer. Det tager naturligvis tid at etablere nye miljøer, men et kvashegn får eksempelvis hurtigt nye beboere, fortæller Kirstine Kot.

– Vi undgår samtidig at køre i pendulfart til og fra genbrugspladsen, ligesom den efterfølgende transport til forbrændingsanlægget spares. Vi danskere kører knap 1 million tons grønt affald på genbrugspladsen årligt. Det er mere end vores nabolande, og det giver et stort CO2-aftryk, som vi kan reducere.

Kilde: OKNygaard.