BIG tegner undervisningsbygning til amerikansk arkitektskole

BIG tegner nybyggeri for University of Kansas School of Architecture and Design. Bygningen samler de eksisterende faciliteter under ét tag.

AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

BIG skal tegne en ny arkitektskole for University of Kansas School of Architecture and Design. Visualisering: BIG - Bjarke Ingels Group.
BIG skal tegne en ny arkitektskole for University of Kansas School of Architecture and Design. Visualisering: BIG – Bjarke Ingels Group.

BIG har landet endnu en stor og prestigefuld opgave i USA. Den verdenskendte arkitektfirma med base i København skal tegne en ny arkitektskole for University of Kansas School of Architecture and Design.

Det oplyser BIG i en pressemeddelelelse.

Den 4.650 kvadratmeter kubeformede bygning opføres i seks etager og vil blive konstrueret i massivt træ.

Der etableres nye undervisningsrum, værksteder og arbejdspladser til studerende ved arkitektskolen, der i dag er fordelt mellem to separate bygninger. Marvin Hall fra 1908 og Chalmers Hall fra 1978, forbindes ved hjælp af den nye bygning ved navn Makers’ Kube.

Læs også: BIG tegner koncerthus i Prag

BIG skal tegne en ny arkitektskole for University of Kansas School of Architecture and Design. Visualisering: BIG - Bjarke Ingels Group.
BIG skal tegne en ny arkitektskole for University of Kansas School of Architecture and Design. Visualisering: BIG – Bjarke Ingels Group.

Desuden moderniseres og etableres ny rumfordeling af skolens i alt 17.000 kvadratmeter.

Hele projektet er udviklet i fællesskab med skolens mere end 1.300 design- og arkitektur studerende, undervisere og bestyrelsesmedlemmer, oplyser BIG.

Bygningen får en facade af glas, der skaber et ternet mønster med de naturfiberelementer, som bygningen er isoleret med.

Læs også: BIG skal tegne baseball-stadion i Las Vegas

– Bygningens træstruktur er gjort synlig, og strukturen bidrager dermed til bygningens udtryk, udtaler Bjarke Ingels, grundlægger af og kreativ direktør i BIG.

BIG skal tegne en ny arkitektskole for University of Kansas School of Architecture and Design. Visualisering: BIG - Bjarke Ingels Group.
BIG skal tegne en ny arkitektskole for University of Kansas School of Architecture and Design. Visualisering: BIG – Bjarke Ingels Group.

– En trappe løber op igennem bygningens kerne, hvori brandtrappen er placeret, og binder alle tegnesale sammen fra stue- til tagetage.

Der etableres gangbroer mellem Marvin- og Chalmers Hall og den nye bygning.

Skolens to eksisterende bygninger vil også blive renoveret af BIG for at kunne trække mere dagslys ind og forlænge deres levetid.

På den nye bygning installeres desuden solceller, mens regnvand vil blive opsamlet og genanvendt til vanding af landskabet omkring skolen.

Læs også: BIG vinder konkurrence om nyt videnscenter i Sevilla

BIG skal tegne en ny arkitektskole for University of Kansas School of Architecture and Design. Visualisering: BIG - Bjarke Ingels Group.
BIG skal tegne en ny arkitektskole for University of Kansas School of Architecture and Design. Visualisering: BIG – Bjarke Ingels Group.

Makers’ Kube bliver BIGs femte undervisningsbygning i USA. BIG har også tegnet The Heights School i Arlington og UMass Amhersts Isenberg Innovation Hub i Massachusetts, der begge åbnede i 2019.

BIGs projekter Johns Hopkins Universitys Student Center i Maryland og Claremont McKenna College Robert Day Sciences Center i Californien er under opførelse og forventes at åbne i 2025.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling