Den danske rigmand, milliardær og ejendomspatriark, Ib Henrik Rønje, har sat sin luksusvilla til salg i Skagen for lige under ni millioner kroner.
Villaen ligger på en 666 kvadratmeter stor grund på Højensvej 16.
Det skriver Boliga.
Rigmanden har ifølge tinglysningen ejet villaen siden 2021, hvor han købte den for 7 millioner kroner.
Læs også: Hotel i Skagen vil udvide
Ifølge Boliga er det faktisk en gammel købmandsgård og restaurant, som er blevet forvandlet til bolig. Den blev ombygget i 2015.
Villaen fordeler sig på 336 kvadratmeter med tre stuer, syv værelser og to etager. Den er sat til salg hos Skagen Mægleren.
“Den gamle købmandsgård og restaurant i Gl. Skagen er forvandlet til en rigtig fin bolig med gæsteafdelinger og helt ugeneret gårdhavemiljø samt masser af parkering på grunden”, skriver mægleren om ejendommen.
Læs også: Danmarks dyreste sommerhus sættes markant ned i pris
“Ejendommen her kan rumme hele familien i flere generationer i hver sin enhed”, lyder det videre fra Skagen Mægleren.
Trods prisen på 9 millioner kroner er villaen langt fra den dyreste på markedet i Skagen lige nu. På Havbakken er et sommerhus til salg for 20 millioner kroner hos Nybolig, og på Søren Skomagers Vej er en villa til salg for 17 millioner kroner hos EDC.
Sælger har mange projekter på sit cv
Den 21. januar fejrede ejendomsinvestoren Ib Henrik Rønje sin 60-års fødselsdag.
Han er bedst kendt for deres betydningsfulde rolle som medgrundlæggere af Sjælsø Gruppen, en virksomhed der har udviklet sig til en milliardforretning.
Deres indflydelse ses tydeligt i store ejendomsprojekter som Hotel Crowne Plaza, TV-Byen, Porcelænshaven, Sluseholmen og Havneholmen.
Lige nu er han blandt andet aktuel med et projekt, hvor en nordsjællandsk skoleejendom skal omdannes til 40 boliger.
Ib Henrik Rønje købte også resterne af Lauritz.com, da selskabet gik nedenom og hjem.