Elgiganten er klar til at åbne i Skive

Elgiganten er nu klar til åbningen af elektronikkædens varehus nummer 48 i Skive. Det markeres med en åbningsfest fredag den 15. november.

Elgiganten er nu klar til åbningen af et nyt varehus på Østergårdsbakken 3 i Skive.

Det fejres med en åbningsfest fredag den 15. november, oplyser elektronikkæden i en pressemeddelelse.

Varehuset bliver 2.000 kvadratmeter stort.

– Varehuset er bygget ud fra vores nyste koncept, som binder online og butik sammen med services som både Klik & Hent og Elgiganten Support. Med Klik & Hent giver vi vores kunder i Skive og omegn mulighed for nemt at bestille og betale varer online – og hente dem direkte i vores varehus, udtaler Peder Stedal, administrerende direktør i Elgiganten.

I spidsen for den nye butik står varehuschef Martin Holmgaard, der er født og opvokset i Skive.

– Jeg er utrolig taknemmelig og stolt over, at jeg snart kan byde en masse kunder velkommen i vores nye, flotte varehus. Mit team har gjort en kæmpe indsats og knoklet for at få varehuset klar til åbningen, udtaler Martin Holmgaard.

Fredag den 15. november har Elgiganten åben fra klokken 7-20.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling