En rundtur på det nye stadion i Køge

I 2026 forventes det nye stadion i Køge helt færdigbygget, men allerede nu kan man få en virtuel rundtur på HB Køges færdigbyggede hjemmebane.

HB Køges herrehold frister i øjeblikket en tilværelse i den næstbedste række, NordicBet Ligaen, mens klubbens kvindehold spiller i den bedste række, Gjensidige Kvindeliga.

De to hold har begge hjemmebane i Køge Idrætspark, som har været under udvikling gennem en årrække.

I begyndelsen af året blev det meldt ud, at Pihlkonsortiet, som består LM Byg og Pihl & Søn, i totalentreprise skal færdigbygge Køge Idrætspark sammen med CCO Arkitekter og WSP Rådgivende Ingeniører.

Og en lille måned senere blev lokalplanen for stadionprojektet efter et par bump på vejen endeligt vedtaget.

Læs også: FC Nordsjælland vil udvide planlagt stadion i Hillerød

Aktuelt er der plads til 4.000 tilskuere i Køge Idrætspark, men når byens stadion i 2026 er helt færdigbygget vil der være plads til 6.000 siddende tilskuere.

Allerede nu er der dog mulighed for at få et indtryk af, hvor det færdigbyggede stadion kommer til at se ud.

Således har HB Køge fået udarbejdet en lille video, hvor man kan få en rundtur på det kommende stadion. Den kan ses øverst i artiklen.

Køge Idrætspark vil med moderniseringen leve op til de krav, der stilles for at kunne afvikle superligakampe.