Fink Ejendomme sælger boliger i Ikast til Crescendo

Ændring i strategien som følge af opbremsning på boligmarkedet ledte til Fink Ejendommes salg af 23 lejeboliger i Ikast til Crescendo.

Fink Ejendomme har netop solgt anden etape af projektet Remmehuse i i den sydøstlige del af Ikast med 23 lejeboliger på samlet 2.300 kvadratmeter til ejendomsudbyderen Crescendo.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus, som har formidlet projektsalget.

Salget kom ifølge mæglerne i stand, da strategien blev ændret på grund af opbremsningen på boligmarkedet.

Projektet blev udviklet med salg af enkeltboliger for øje, og de første 12 boliger blev da også solgt til forbrugere, som har sat deres eget præg på boligerne. Men anden etape blev under opbremsningen i boligsalget omprioriteret til at rumme 23 lejeboliger på mellem 90-110 kvadratmeter, der er målrettet mod flere segmenter.

Efter besigtigelse af Fink Ejendommes kvalitetsboliger i det midtjyske var Crescendo overbeviste om, at boligerne ville passe godt ind i deres portefølje.

– Med købet af boligerne på Remmehuse ved vi, at vi har købt en af de absolut bedste beliggenheder i Ikast til lejeboliger. Her er kort afstand til grønne områder, golfbanen, skole og indkøb i cykelafstand. Dermed ved vi, at vi kan tilbyde lejerne, en bolig som tilbyder lidt mere end mange andre lejeboliger i markedet, udtaler projektchef Kim Thomasen, Crescendo.

Fink Ejendomme sælger boliger i Ikast til Crescendo. EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus har formidlet projektsalget.
Fink Ejendomme sælger boliger i Ikast til Crescendo. EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus har formidlet projektsalget.

Det er Tonny Broberg fra EDC Projekt Poul Erik Bech, der har formidlet salget af rækkehusene på vegne af Fink Ejendomme

– Da Fink Ejendomme bad os om hjælp til at sælge boligerne, var vi hurtigt klar over, at Crescendo kunne være én af flere oplagte købere., udtaler Tonny Broberg.

Kombination af ejer- og lejeboliger

Direktør i Fink Ejendomme, Thomas Asmussen, fortæller om omprioriteringen grundet opbremsningen i boligmarkedet:

– Remmehuse i Ikast har været et spændende område for os, og et område som er forløbet planmæssigt, om end boligerne oprindelig var prioriteret til at være ejerboliger og ikke en kombination af ejer- og lejeboliger.

– Det er vores opfattelse, at gode lejeboliger er en god tilføjelse til området af Ikast, og efter igangsættelse af udlejningen har vi oplevet stor interesse for boligerne, som varierer fra 90-110 kvadratmeter. Vi har været glade for processen med Crescendo og deres rådgivere, og vi er sikre på, at de som ejere vil være de rette udlejere for de kommende beboere i området.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling